I maj 2014 afviste Natur- og Miljøklagenævnet en klage over den dispensation, som Københavns Kommune har givet Radisson Blu Scandinavia Hotel til udvidelse indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det banede vejen for, at bygningshøjden på hotellet kan forøges fra de nuværende 88 meter til at 120 meter. Endnu er udvidelsen dog ikke sat i gang.

Radisson Blu Scandinavia Hotel har gennem flere år planlagt at udvide hotellet med med 10 etager, så højden på bygningen forøges fra de nuværende 88 meter til at 120 meter. Hotellet skal i samme ombæring gennemgå omfattende renovering, hvor facaden forskønnes med glasbeklædning.

Den omfattende renovering og udvidelse er endnu ikke sat i gang, men ifølge hotellets direktør Roy Kappenberger lever planen i bedste velgående.

- Ja, planen lever stadig. Vi er stadig i gang med processen, men derudover har jeg ikke nogen kommentarer, siger han om planerne, som skal opgradere hotellet til lavenergiklasse 1, og og forøge værelseskapaciteten fra 504 til 844.

Kim Utzon Arkitekter står bag de oprindelige skitser til udvidelsen af hotellet. Siden har det tidligere Erik Herløws Tegnestue bearbejdet dem. Dispensationen til udvidelsen fra Københavns Kommune bortfalder den 25. oktober 2016.

Radisson Blu Scandinavia Hotel ejes af Norske Wenaasgruppen. Det har 542 værelser inklusiv 45 suiter. Det er opført i 1973 og tegnet af arkitekterne Ejner Graae og Bent Severin. Hotelværelsernes indretning varierer fra skandinavisk, italiensk, kinesisk inspireret til værelser med en maritim, hi-tech eller urban indretning.

NB! Udvikling af hotelmarkedet 2015-2025. Konferencen afholdes d. 17. februar 2015.

Amager-hotellet er ikke alene om at have udvidelses- og renoveringsplaner. Blandt andet er CabInn Metro Hotel på vej med 206 hotellejligheder i et 165 millioner kr. dyrt byggeri ved siden af det eksisterende hotel, ligesom Absalon Hotel renoveres for 80 millioner kr., men dog sænker antallet af værelser med 30. På Vesterbro omdannes lavprishotellet Omena på hjørnet af Istedgade og Colbjørnsensgade til Urban House, som bliver et kombineret hotel/hostel med 225 værelser og 950 sengepladser.

Siden januar 2010 er det samlede antal af sengepladser på Københavns hoteller steget med 7.400 til 32.800, og 10 nye hoteller er kommet til. I 2010 var der 4,7 millioner overnatninger på hovedstadens hoteller og i 2013 var tallet steget til over 6 millioner overnatninger.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.