Trods en rentebesparelse på 16 millioner kr. nedjusterer Agat Ejendomme forventningerne til koncernresultatet for 2020/21 til et minus på mellem 20 og 30 millioner kr. i kølvandet på en tabt retssag om parkering i Køge. Kapitaludvidelse overvejes.

Agat Ejendomme har har forhandlet med selskabets største långiver omkring finansieringen af Sillebroen Shopping i Frederikssund og indgået aftale om en betydelig rentenedsættelse, der giver selskabet en besparelse på 16 millioner kr., fremgår det af en selkabsmeddelelse.

Agat Ejendomme har derudover aftalt med långiver i Sillebroen Shopping, at hvis lånet nedbringes ekstraordinært med 15 millioner kr. senest den 31. december 2020, nedsættes renten yderligere for perioden frem til lånets udløb 30. september 2023. Hvis det ekstraordinære afdrag betales, vil opnå en yderligere besparelse på 9 millioner kr.

Bestyrelsen i Agat Ejendomme vil overveje nu muligheden for at gennemføre en kapitaludvidelse på op til 20 procent af kapitalen ved en rettet emission til markedskurs, oplyses det videre i selskabsmeddelelsen.

"Dette er med henblik på dels at udnytte muligheden for den yderligere rentebesparelse, samt foretage andre driftsforbedrende tiltag", skriver Agat Ejendomme og oplyser, at en eventuel kapitaludvidelse forventes gennemført i løbet af december 2020.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 13. april 2021.

Desuden har Agat Ejendomme gennem Projektselskabet Køge Centrum P/S anlagt sag mod udviklingsselskabet Køge Kyst P/S med krav om erstatning for det tab, som Agat Ejendomme har idt som følge af, at der ikke i Køge Kommune blev indført betalingsparkering, som det ifølge Agat Ejendomme var forudsat i aftalegrundlaget mellem Køge Kyst P/S og Agat Ejendomme.

"Forholdet var centralt for Agat Ejendomme, da det gav mulighed for økonomisk at kunne etablere de nødvendige p-faciliteter i tilknytning til det nye handelsstrøg ”Strædet” i Køge. Med baggrund i den forventede indførelse af betalingsparkering i hele Køge bymidte indgik Agat Ejendomme en lejekontrakt med en betydende parkeringsoperatør, og p-anlæg med tilhørende lejekontrakt blev betinget solgt til finske Citycon OY. Parkeringsoperatøren ville dog ikke tiltræde lejekontrakten, da betalingsparkeringen ikke blev indført som forudsat, og konsekvensen er blevet, at Agat Ejendomme må betale den leje, som parkeringsoperatøren var tiltænkt, og samtidig bære de økonomiske konsekvenser af, at der ikke kan opnås de forventede parkeringsindtægter i lejekontraktens løbetid frem til 2028", skriver Agat Ejendomme.

Ledelsen i Agat Ejendomme er uenig i dommen, og sagen vil derfor blive anket til Landsretten. Ledelsen i Agat Ejendomme har dog besluttet nu at udgiftsføre og reservere et beløb svarende til, at koncernen ikke får medhold, og dermed udgiftsført den vurderede samlede risiko. Tabet vurderes at beløbe sig til 25–30 millioner kr., hvoraf 6 millioner kr. er betalt, mens restbeløbet betales løbende frem til 2028.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.