Adapteo har per 1. marts 2021 udnævnt Mathias Foxmar Christiansen til ny projektchef. Han har været hos Adapteo Danmark siden 2017 og har derfor allerede et indgående kendskab til virksomheden, løsningerne og kunderne.

Fleksible pavillonløsninger efterspørges som aldrig før, ikke mindst i det corona-pressede sundhedsvæsen, hvor der er stor efterspørgsel på flere kvm til test- og vaccinationscentre. Adapteo Danmark er derfor i gang med en lang række projekter i hele Danmark, som der skal holdes styr på.

Som projektchef bliver Mathias Foxmar Christiansen ansvarlig for alle Adapteos projekter i Danmark, der varetages af et erfarent projektteam, som står for den daglige kontakt med kunderne.

Mathias Foxmar Christiansen er uddannet bygningskonstruktør i 2011. Siden da har han arbejdet hos blandt andet Byggeweb/RIB Software Nordic og hos Hvidovre og Ringsted Kommunes ejendomsafdelinger, inden han i 2017 startede som projektleder hos Adapteo.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.

- Man kan sige, at jeg virkelig blev forelsket i branchen, da jeg startede hos Adapteo. Modulære pavillonløsninger er en enormt spændende og bæredygtig måde at anskue byggeri på som noget fleksibelt, der ikke nødvendigvis behøver at stå i 100 år, fortæller Mathias Foxmar Christiansen.

- De projekter, vi håndterer, har en stor grad af aktualitet og omskiftelighed, så der er ikke to dage, der er ens. Et godt eksempel er projekterne med analyse-, test- og vaccinationscentrene, hvor vi virkelig har sat nye standarder for hurtig projekthåndtering og levering, fortsætter han.

- Vi er rigtig glade for, at Mathias har sagt ja til at stå i spidsen for vores projektafdeling. Der er godt gang i hjulene med masser af projekter i Danmark, og det gør det endnu vigtigere at have en god Head of Projects, der kan bevare overblikket og sørge for et godt flow. Det er desuden dejligt at vi har kunnet rekruttere en fra vores egen talentmasse, siger Mads Blom, administrernde direktør hos Adapteo Danmark.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS