Levering af pavillonbygninger med fællesfaciliteter og 1.300 værelser til indkvartering til tunnelarbejderne udgør den største ordre i Adapteos historie.

FLC Tunnel Group North I/S, der for Femern A/S, skal stå for opførslen af Femern Bælt-tunnelen har valgt Adapteo til at levere faciliteter til den kæmpestore FLC Village i Rødbyhavn.

Ordren, der er den største i Adapteos historie, omfatter fleksible pavillonbygninger til indkvartering og fællesfaciliteter til tunnelarbejderne på i alt 30.000 kvm fordelt på 1.300 værelser. Lejeperioden starter i juni 2021 og forventes at løbe frem til 2027 med en samlet lejeværdi på over 125 millioner kr.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.

- Adapteo blev valgt fordi vi kunne tilbyde en god samlet løsning med vores pavillonbygningers fleksible og hensigtsmæssige indretninger. I samarbejde med FLC har vi udviklet og optimeret designet for at imødekomme alle behov til den daglig anvendelse. Det har ligget FLC og ejeren Femern A/S meget på sinde at kunne sikre gode boliger og rekreative områder af høj kvalitet til de mange mennesker, der skal arbejde på projektet, siger Mads Blom, administrerende direktør hos Adapteo Danmark.

Udover indkvartering til medarbejderne kommer den midlertidige by til at omfatte rekreative områder og pavillonbygninger med alle tænkelige fritidsfaciliteter, som for eksempel fitness, spillerum, frisørsalon, minimarked og kantiner med professionelle køkkener.

Adapteo i Danmark, der bliver ansvarlig for at levere og håndtere de fleksible pavillonløsninger, estimerer, at hele 30 procent af materiellet vil blive leveret i løbet af 2021.

 


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland