Hovedparten af anlægsprojekterne, som i 2022 er på 450 millioner kr. kører videre som planlagt, men stigende materialepriser på 30 procent får kommunen til at sætte projekter på pause.

Der er godt gang i de aarhusianske anlægsarbejder, men prisernes øjeblikkelige himmelflugt har også ramt blandt andet granit, grus og asfalt, som alle er elementer, der skal bruges i store mængder ved anlægsarbejder.

Steen Stavnsbo, rådmand for Teknik og Miljø, lægger derfor nu op til at sætte en række projekter på pause, indtil priserne finder et forhåbentligt mere naturligt leje.

- Prisstigningerne kan mærkes overalt i kommunen, og derfor er det ansvarlig og fornuftig brug af skatteydernes penge, at vi nu sætter en række anlægsprojekter i bero. Indtil videre aflyser vi ikke nogen projekter, og der er stadig stor usikkerhed om, hvilket leje priserne ender i, udtaler rådmanden.

Anlægsbudgettet for vejanlæg er på 450 millioner kr. i 2022. Som udgangspunkt forventes der prisstigninger på omkring 30 procent. Der er dog en del usikkerhed omkring dette, og prisudsvingene kan både ændre sig generelt og være forskellig fra anlæg til anlæg. Der bliver aktuelt udsat projekter for 50 millioner kr.

Anlægsprojekterne, der forslås gennemførte, er en blanding af projekter, der allerede er i gang, og som det derfor ikke giver mening at bremse samt projekter, der af andre grunde har særlig prioritet.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 14. juni 2022.

Der er gennem cykelhandlingsplanen afsat mellem 250 og 300 millioner kr. over de næste 10 år til cykelstier. Heraf der 80 millioner kr. udmøntet i den allerede vedtagne cykelhandlingsplan Her ønsker rådmanden et særskilt forløb om prioriteringen.

- Vi skal se på, hvordan vi skaber størst mulig værdi og flest mulige kilometer cykelsti for pengene. Det er vi i fuld gang med at se nærmere på og jeg kommer til at inddrage partierne i undervejs i overvejelserne og arbejdet med prioriteringen, da der er mange ønsker og praktiske forhold, som vi skal have med i overvejelserne, siger Steen Stavnsbo.

Teknik og Miljø følger prisudviklingen tæt, og da priserne varierer meget fra projekt til projekt og råvarer til råvarer, er der tale om en foreløbig plan. Det betyder, at projekter, som man beslutter at udskyde på nuværende tidspunkt, alligevel kan blive gennemført senere på året afhængig af prisudviklingen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri