Aalborg Kommune vil bygge 48 boliger på Annebergvej, som skal erstatte kommunens nuværende tilbud om midlertidigt ophold for svækkede ældre på Riishøjcentret. Boligerne skal stå klar til indflytning i maj 2019.

Et stigende antal ældre får behov for ekstra pleje i en ældrebolig i en tidsbegrænset periode. Det kan for eksempel være efter en indlæggelse på sygehuset, hvor borgeren endnu ikke kan klare sig i eget hjem med hjemmehjælp, mens andre oplever et pludseligt funktionstab, så de ikke længere kan klare hverdagen hjemme. I de tilfælde kan et ophold i en midlertidig bolig forebygge unødig indlæggelse og genindlæggelse på sygehuset og rehabilitere borgeren til selv at klare sin hverdag igen. 

NB! Senior- og ældreboliger i Jylland - udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 23. november 2017.

De midlertidige boliger skal dermed kunne modtage en bred gruppe af borgere med meget forskellig sygdomshistorik. De midlertidige boliger skal også bruges af borgere, som til dagligt plejes i hjemmet af deres ægtefælle, når ægtefællen i en periode får behov for hjælp til den daglige omsorg. 

- Vi har længe haft et ønske om at placere vores midlertidige boliger tæt på vores akutpladser, fordi begge tilbud er henvendt til borgere med et stort og ofte meget komplekst plejebehov. På Annebergvej er vi tæt på både vores meget specialiserede sygeplejersker på Akuttilbud Aalborg og byens mange praktiserende læger. Det gør det nemmere at samarbejde tæt og tværfagligt om den enkelte borger og at udnytte vores specialiserede medarbejderes viden bedre, forklarer rådmand Thomas Krarup.

NB! Frederikshavn investerer 7 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 22. juni 2017.

Boligernes have skal rumme mulighed for både rehabilitering, træning og sanseoplevelser med duftende blomsterbede, rindende vand og søde bær. Træningen kan fås ved at forcere små bakker og skrående belægning eller at hænge vasketøj op.

De nye midlertidige boliger bliver som standard 50 kvm med eget bad og toilet, mens 8 boliger tilpasses til borgere med behov for ekstra plads i bolig eller bad til for eksempel særlige hjælpemidler eller ekstra plads til pårørende.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS