Som led i en særlig klima- og energiindsats samarbejder Aalborg Kommune med den almene boligorganisation Alabu Bolig om at reducere energiforbruget.

Med 5.700 lejemål i Aalborg Kommune er Alabu Bolig en af de største formidlere af almene boliger i Aalborg. Boligorganisationen har netop indgået en såkaldt klimapartnerskabsaftale med Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning.

Aftalen går i al sin enkelthed ud på, at boligorganisationen forpligter sig til at bidrage til det nationale mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 i forhold til 1990, og Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning vil understøtte denne indsats.

Det sker blandt andet ved, at Alabu Bolig i samarbejde med Aalborg Kommune uddanner grupper af lejere i boligorganisationens afdelinger til at agere grønne ambassadører. Deres viden skal sprede sig til andre beboere, der på denne måde bliver inspireret til at tænke grønnere i deres hverdag.

JYLLAND: SENIOR-bofællesskaber - 80.000 potentielle - ideer, udvikling og byggeri. Konferencen afholdes d. 8. september 2020.

- Alabu Bolig vil gerne gå forrest og være den mest bæredygtige boligorganisation i Nordjylland. For at kunne nå dertil, skal også vores leverandører kunne leve op til Alabu Boligs standarder og være førende inden for bæredygtighed på deres område. Bæredygtighed skal med andre ord være en del af for eksempel udbudsmaterialer og leverandøraftaler, også for at sikre, at Alabu Bolig bygger, renoverer og vedligeholder vores ejendomme på en forsvarlig måde, siger Alabu Boligs administrerende direktør, Klaus Ringgaard.

- Det er én del af opgaven. Men vi kommer blandt andet også til at sætte nogle konkrete mål for reduktion af drivhusgasudledningen fra transport og forbrug – og så skal vi selvfølgelig hjælpe vores beboere med at have en bæredygtig adfærd. Det er en spændende proces, vi er i gang med, og i samarbejde med Aalborg Kommune kan vi gøre meget mere, end vi kan alene, fortsætter han.

Sidstnævnte indsats indebærer blandt andet, at omkring 10 energiambassadører i form af beboere fra Grønneparken i Aalborg Øst er gået i gang med en uddannelse til Energiambassadører. Den forestås af Aalborg Kommune.

- I 2030 skal vi have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 70 procent. Det er et ambitiøst mål, som vi i Aalborg også skal bidrage til – og med en målrettet indsats for den grønne omstilling er vi godt på vej. Handlemuligheder for et grønnere forbrug i eget hjem og i den enkelte boligafdeling er nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med vores ambitioner om grøn omstilling, siger rådmand for Energi- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune, Lasse P.N. Olsen.

Aftalen løber frem til 2030. I den periode er Aalborg Kommune også forpligtet til via Aalborg Forsyning at levere ydelser, som fremmer energieffektivitet og grønne energiløsninger for boligforeningen. Det sker blandt andet gennem en gradvis indfasning af vedvarende energikilder i fjernvarmen og udfasning af fossile brændsler.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS