Forældre på udkig efter en lejlighed til under 2 millioner kr. til familiens studerende har flest ejerlejligheder at vælge imellem i Aalborg. Her får de studerende også flest kvadratmeter for pengene. Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Den 28. juli 2020 fik 69.526 ansøgere tilbud om en plads på en videregående uddannelse. Det er 6 procent flere end sidste år. De fleste er blevet optaget på en uddannelse i en af de store universitetsbyer; København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

Aalborg er den kommune, der har flest billige ejerlejligheder til salg. Her er der 270 lejligheder til salg til under 2 millioner kr. I København, Aarhus og Odense er der henholdsvis 144, 160 og 75.

- Aalborg er den mest tilgængelige universitetsby, og sådan har det været siden slutningen af 2018. I Aalborg er 58 procent af de i alt 466 udbudte lejligheder til salg til under 2 millioner kr. Til sammenligning er kun 8 procent af Københavns udbudte lejligheder til salg til under 2 millioner kr. Familier på udkig efter en forældrekøbslejlighed har derfor flest at vælge mellem i Aalborg, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

I København er næsten ingen af de udbudte lejligheder til under 2 millioner kr. større end 75 kvm, mens næsten halvdelen af de billige lejligheder er større end 75 kvm i Aalborg.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2020.

- Ud over at udvalget af billige lejligheder er større i Aalborg, så får du også flere kvm for pengene. Næsten halvdelen af de lejligheder, der er udbudt til under 2 millioner kr., er nemlig større end 75 kvm. I København er der stort set ingen lejligheder på over 75 kvm, som koster under 2 millioner kr., siger Ane Arnth Jensen.

Sidste chance for forældrekøb gennem virksomhedsordningen
Fra 1. januar 2021 vil det ikke længere være muligt at opnå særlige skattemæssige fordele ved forældrekøb. Regeringen og dens støttepartier aftalte i forbindelse med finanslov for 2020, at fra 2021 ændres reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Lovgivning forventes at blive vedtaget i folketinget i løbet af efteråret.

- Det vil fra næste år ikke være lige så fordelagtigt at lave forældrekøb, som det hidtil har været. Det skyldes blandt andet, at forældre fremover ikke længere vil kunne fradrage renter på en forældrekøbsbolig i deres personlige indkomst, men i stedet skal fradrage renterne i deres kapitalindkomst, siger Ane Arnth Jensen.

- Det meget lave renteniveau, som på grund af den særlige danske realkreditmodel kommer alle boligkøbere til gode, er med til at begrænse effekten for de fleste. Ved en højere rente vil ændringen blive mærkbar, slutter hun.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter