Med en donation på 25 millioner kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan Diakonissestiftelsen realisere drømmen om et nyt byhospice på Frederiksberg. Byggeriet med et anlægsbudget på 60 millioner kr. indgår som en del af Diakonissestiftelsens Udviklingsplan 2020, hvor der udover det nye hospice skal opføres et nyt sundhedshus og mere end 100 seniorboliger.

Et nyt sundhedshus, et nyt hospice og mere end 100 seniorboliger omfattende i alt 34.000 kvm skal opføres på Frederiksberg. I 1. omgang opføres det nye hospice.

- Omsorg for mennesker i svære stunder er Diakonissestiftelsens kerneopgave. Vi har en meget stærk faglighed inden for sygepleje og palliation, hvor det at lindre smerterne og være til rådighed for samtale om livets svære spørgsmål er med til at give patienten og de pårørende en smuk og værdig afsked. Vi lægger vægt på topmoderne faciliteter for patienter og for det kvalificerede personale, der er på hospice i døgndrift. Men også de fællesarealer, som patienter og pårørende skal kunne bruge, når livets svære stunder skal gennemleves, er af stor vigtighed, siger Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand Mogens Madsen.

NB! Byudvikling for 18 milliarder på Frederiksberg. Konferencen afholdes d. 19. februar 2015.

- At bygge et hospice i 2 etager og samtidig bevare oplevelsen af nærhed og hjemlighed er en udfordring, som jeg synes, vi har løst rigtig godt i dette projekt – med det dobbelthøje rum i midten og den fine gårdhave, der beskytter patienterne, samtidig med, at byens puls er lige omkring huset. Arkitektur kan lindre, og det er netop, hvad vi gerne vil opnå med det nye hospice. Vi har sat kvalitetsbarren meget højt, og kun med støtte udefra kan vi opnå denne kvalitet. Jeg håber, at andre vil lade sig inspirere af vores hus til fremtidens hospicebyggeri, uddyber Mogens Madsen.

Ud over donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond har projektet opnået støtte fra en række andre fonde, heriblandt 2 millioner kr. fra Augustinusfonden. Den resterende del af det samlede anlægsbudget på knap 60 millioner kr. finansierer Diakonissestiftelsen selv i form af lån.

Diakonissestiftelsen drives efter overenskomst med Region Hovedstaden, som er under tidspres for at tilvejebringe flere hospicepladser. Med fondsstøtten er det muligt at sætte byggeriet i gang allerede i begyndelsen af 2015, så de 16 sengepladser – hvoraf 6 er nye – kan stå klar i foråret 2016.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS