Entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA har købt Falckgården og den tilhørende grund på Trindsøvej. Her skal parterne efter planen udvikle et nyt blandet bolig- og erhvervsområde, der bliver en attraktiv og bynær del af det nye brokvarter langs Sørens Frichs Vej.

Snart ser endnu et byomdannelsesprojekt langs åen i Aarhus dagens lys. Det drejer sig om et nyt bolig- og erhvervsområde, der skal erstatte den nuværende Falckgård på den cirka 10.000 kvm store grund på Trindsøvej, som netop er blevet købt af entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA. Sælger af grunden er Falck, der ønsker at samle sine aktiviteter i nye lokaler, efter virksomheden ikke længere er ansvarlig for områdets brandslukning. Falck fortsætter i bygningerne de kommende år, og i mellemtiden går udviklingsarbejdet i gang.

- Vi er meget glade for, at vi med dette projekt i den indre del af kommunens nye brokvarter nu kommer til at involvere os endnu mere i den omfattende byudvikling langs åen. Byudvikling med fokus på byliv og bydele, der hænger sammen, er blevet en stor del af vores varemærke, og vi glæder os til endnu et samarbejde med kommunen om udvikling og ikke mindst til at bidrage med vores idéer og erfaring, fortæller afdelingschef i A. Enggaard, Jens Skinnebach.

Han siger supplerende, at det egentlig udviklingsarbejde er i sin indledende fase, men han forventer, at grunden kommer til at rumme et bebygget areal i omegnen af 20.000 til 25.000 etage-kvm.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Konferencen afholdes d. 26. september 2019.

- Nu skal vi så i samarbejde med kommunen finde frem til den rette fordeling mellem forskellige boligtyper og byrum, men også mellem bolig og erhverv. Boliger kommer til at tegne sig for størstedelen af etagekvadratmeterne, mens fokus også bliver rettet mod at udnytte områdets attraktive placering tæt på midtbyen og tæt på åen bedst muligt samt ikke mindst på at binde området sammen med de øvrige projekter langs Søren Frichs Vej, forklarer Jens Skinnebach.

Hos medinvestor, pensionsselskabet PKA, glæder man sig ligeledes over at blive en del af endnu et byomdannelsesprojekt i Aarhus. Det fortæller ejendomschef Nikolaj Stampe:

-Vi har fulgt Aarhus Kommunes udviklingsplan for det nye brokvarter langs Søren Frichs Vej, og her kommer Falckgrunden til at blive en vigtig del af hele projektet i kraft af blandt andet den bynære placering. Derfor ser vi også på Falckgrunden en mulighed for at lave en attraktiv investering til vores medlemmer, ligesom det er tilfældet flere andre steder i Aarhus, hvor PKA gennem de seneste år også har investeret.

Blandt PKA’s øvrige projekter i Aarhus, hvor de samarbejder med netop A. Enggaard, kan nævnes byomdannelsesprojekter i henholdsvis Ceresbyen, Skejby, Brabrand og seneste det igangværende projekt ved Ringgadebroen og Godsbanen, der går under navnet Brokvarteret. Her ventes byggeriet af blandt andet cirka 750 boliger at blive skudt i gang inden sommerferien i år.

Der går dog nogle år, inden vi får det første spadestik på den nyerhvervede Falck-grund. A. Enggaard forventer, at byggeriet kan starte i 2021, hvor Falcks nuværende kontrakt på ambulancedriften udløber.  


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS