Ledigheden for kontorer samt lager- og produktionslokaler tog endnu et lille dyk i 3. kvartal 2014. Antallet er nu faldet hvert kvartal siden årsskiftet. I detailhandlen er antallet af ledige kvm dog uforandret gennem det seneste kvartal og faldet marginalt siden 1. januar 2014, viser nye tal fra Oline-ED Statistikken.

Antallet af ledige kvm kontorlokaler skrumpede ind i 3. kvartal, og dermed fortsætter faldet i ledigheden for 3. kvartal i træk. Siden 1. januar 2014 er ledighedsprocenten for kontorer faldet med 0,4 procentpoint, og ledighedsprocenten er således 9,8 procent ved indgangen til årets sidste 3. måneder. Det svarer til 2,31 millioner kvm kontor. I Region Hovedstaden er ledigheden faldet med 0,9 procentpoint gennem samme periode, så 10,5 procent af alle kvm kontor i dag står ledige i hovedstanden.

NB! Ansvarsforhold og overtagelsesaftaler ved køb af fast ejendom. Seminaret afholdes d. 5. februar 2015.

- Siden årsskiftet er ledigheden for kontorer faldet hvert kvartal. Der er tale om mindre fald, men tendensen har været konsekvent de seneste 4 kvartaler. Særligt Region Hovedstaden har oplevet fald, hvilket skyldes, at væksten har været kraftigere i denne del af landet, og som følge deraf er antallet af arbejdspladser steget, siger økonom Mads Lindegaard fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

På landsplan faldt ledigheden marginalt med 0,1 procentpoint det seneste kvartal, hvilket dækker over fald i alle regioner. Undtaget er dog Region Nordjylland, hvor ledigheden er steget med 1,3 procentpoint. I både Region Hovedstaden og Region Midtjylland er ledigheden faldet med 0,2 procentpoint gennem det seneste kvartal. Ledigheden for lager- og produktionslokaler er faldet med 0,5 procentpoint siden den 1. januar 2014 og med 0,2 procentpoint gennem det seneste kvartal.

NB! Effektiv Facilities Management. Seminaret afholdes d. 16. december 2014.

Modsat kontorer og lager- og produktionslokaler har udviklingen ifølge Oline-ED Statistikken været stort set stabil på ledigheden for detailhandelslokaler. Således er ledighedsprocenten faldet med marginale 0,1 procentpoint siden den 1. januar og er uforandret gennem det seneste kvartal – og dermed fortsat 6,3 procent. I alt er der 783.500 ledige kvm detailhandelslokaler.

- Udvikling i tallene for antallet af ledige kvm detailhandelslokaler er en konsekvens af, at forbrugerne fortsat køber langt færre varer end før den finansielle krise brød ud. Således var mængdeforbruget 13,5 procent lavere i september 2014, end det var i september 2007, hvor forbruget toppede, når man kigger på mængder, siger Mads Lindegaard.

NB! Udlejning og salg af ejendom - de nye metoder. Seminaret afholdes d. 18. februar 2015.

Når man ser på de regionale tal for detailhandelslokaler, dækker tallene over nogle geografiske forskelle, der bekræfter, at væksten sker i byerne. Største fald i ledighedsprocenterne for detailhandelslokaler finder man således i Region Hovedstaden og i Østjylland med henholdsvis 0,4 og 0,8 procentpoint.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter