Der er nu udvalgt 8 prækvalificerede konsortier til renoveringen af 2.900 boliger i Brøndby Strandparkerne. Projektet kommer til at koste mellem 3 og 4 milliarder kr. og bliver dermed danmarkshistoriens største renoveringsprojekt.

12 højhuse, 66 4-etages blokke, 8 rækkehusblokke og 4 centerbygninger, som til sammen rummer 2.900 boliger, skal gennemgå renoveringer for over 3 milliarder kr. Nu er 8 teams prækvalificeret til projektet der dækker et areal på 300.000 kvm.

De 2.900 boliger i Brøndby Strand Parkerne blev opført 1968-74, og er nu så nedslidte at der skal investeres op mod 4 milliarder i en gennemgående renovering. 4 boligselskaber har udskrevet en arkitektkonkurrence i 2 faser om renovering af Brøndby Strand Parkerne. Arkitektkonkurrencen skal sikre en arkitektonisk, bæredygtig og fysisk sammenhæng, forlyder det i en pressemeddelelse.

De 4 boligselskaber og beboerne håber at få unikke og realistiske forslag, der kan vise nye veje for energi- og driftsrigtige løsninger som en integreret del af den nye arkitektoniske plan. De håber også, at der kommer forslag til, hvordan den nye arkitektur kan spille sammen med landskabet og naboområderne.

Konkurrencen er delt i 2 faser

• Fase 1 med idéforslag. Her deltager de 8 udvalgte rådgiverteams.
• Fase 2 med detaljering af ideerne. Her deltager 4 udvalgte rådgiverteams.

Konkurrencen blev udskrevet den 20. januar og den endelige vinder offentliggøres den 2. juni 2014.

De 8 prækvalificerede teams er:
1. Team Argency
Argency
DARK Arkitekter
Schul Landskab
It’s a bird
Flemming Vinzent
2. Team CEBRA
CEBRA
MAS U Planning
LOO P.bz

3. Team DOMUS
DOMUS arkitekter
BCVA
Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design
MOE, Rådgivende ingeniører

4. Team EFFEKT
EFFEKT Arkitekter
Bascon
Bo Grönlund

5. Team Rubow
Rubow Arkitekter
Lemming & Eriksson
Opland

6. Team Vandkunsten
Tegnestuen Vandkunsten
Wissenberg
SLA
Pluss Leadership

7. Team aarhus arkitekterne
aarhus arkitekterne
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Gemeinschaft
Street Movement

8. Team Aarstidene Arkitekter
Årstiderne Arkitekter
Møller & Grønborg, Arkitekter og Planlæggere

D.21.-22. maj deltager 1000 ejendomsaktører fra Danmark og norden i årets branchemesse COPSUM2014. Med et stærkt fokus på vidensdeling igennem diskussioner og konferencer, og på at skabe netværk og forretningsmuligheder for alle deltagere er ByensEjendom stolte af at invitere til COPSUM2014 - se programmet og tilmeld dig via hjemmesiden.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS