I 2013 købte ejendomsinvestor Bill Nielsen for 19,8 millioner kr. ejendommen på Østerbro 7 af Aalborg Kommune. Nu er en lokalplan for det 11.280 kvm store areal endeligt godkendt, og der kan sættes gang i omdannelse samt nedrivning og nybyggeri i karréen mellem Løkkegade, Nyhavnsgade, Østerbro og Kjellerups Torv.

Aalborg Byråd godkendte den 23. januar 2017 endeligt lokalplanen og et kommuneplantillæg for karréen umiddelbart vest for kulturhuset Nordkraft. Lokalplanområdet er inddelt i 3 byggefelter, hvor der ud mod Nyhavnsgade kan opføres 5.000 kvm boliger i 5,5 etager, mens det eksisterende byggeri nedrives.

På de øvrige 2 byggefelter er flere bygninger bevaringsværdige, herunder Nordkrafts gamle administrationsbygning, men der kan udbygges med i alt 2.550 kvm. Bebyggelsen Løkkegade 3-5 indeholder udelukkende boliger, mens bebyggelsen på hjørnet Løkkegade 7-9 og Østerbro 13 rummer både boliger og erhverv.

NB! Aalborg investerer 51 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. marts 2017.

Ejendommen ud mod Østerbro bevares, og her vil der efter planen blive indrettet 40 lejligheder fordelt på 34 3-værelses lejligheder og 6 4-værelses lejligheder på baggrund af skitser udarbejdet af Tredje Natur, som også har skitseret, hvordan gårdrummet kan indrettes.

Ud over boliger kan der etableres restaurant, hotel, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, undervisning, institutioner, værksteder og mindre butikker. Området ligger for enden af gågaden Nørregade og tæt på Friis Shoppingcenter, hvor Magasin investerer 100 millioner kr. i 7.500 kvm lokaler, der skal huse stormagasinet.

- Jeg synes personligt, at det er en rigtig god lokalplan, der skaber nogle gode udviklingsmuligheder for området samtidig med, at man i høj grad tager hensyn til den historiske værdi, der er ved nogle af bygningerne. Som noget meget positivt ved lokalplanen vil jeg fremhæve muligheden for at binde hele området med Nordkraft og Musikkens Hus sammen med gågaden og Friis-arealet, sagde Rose Sloth Hansen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet og medlem af By- og Landskabsudvalget.

NB! Jylland: Omdannelse af erhverv til bolig . Konferencen afholdes d. 30. august 2017.

Også Mariann Nørgaard, byrådsmedlem for Venstre og næstformand i By- og Landskabsudvalget, gav udtryk for, at der vil blive skabt bedre sammenhæng mellem Musikhuskvarteret og Aalborg Midtby. Samtidig fremhævede hun en illustration i lokalplanen, som Tredje Natur har udarbejdet. Illustrationen viser, hvordan nybyggeriet i Nyhavnsgade kan komme til at se ud.

- Hvis den illustration kommer til at danne grundlag for nybyggeriet, så bliver det rigtigt flot i Nyhavnsgade. Der er ingen tvivl om, at det ser lidt sølle ud nu, når man kommer kørende, sagde hun.

Lokalplanen fastslår, at bebyggelsen mod Nyhavnsgade skal opføres i et "moderne formsprog, der skal spille sammen med de nye og moderne bebyggelser på havnefronten". Derudover skal den "leve op til en høj arkitektonisk standard og skal tilpasses den moderne arkitektur i området".


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS