Gravemaskiner er rykket ind på den gamle solvangcentergrund i Urbanplanen på Amager hvor der skal bygges 66 familieboliger i den nordlige ende.

I de kommende par uger vil der foregå gravearbejde på grunden. Jorden flyttes rundt som forberedelse til det nye byggeri. Det skriver Urbanplanen.

Så snart der er givet endeligt ’go’ i form af byggetilladelser fra Københavns Kommune kan byggeriet begynde. På grunden bygger Boligforeningen 3B i første omgang 66 familieboliger og et fælleshus. Bebyggelsen kommer til at hedde ’Store Solvænget’ og opføres efter AlmenBolig+ konceptet. Syd for familieboligerne ud mod den kommende ’Urmagerplads’, bliver der på sigt bygget 100 ungdomsboliger som vil få navnet ’Lille Solvænget’.

Familieboligerne og fælleshuset danner en karrébebyggelse på den nordlige del af grunden. Bebyggelsen grænser mod nord mod Remiseparken, mod syd mod de fremtidige ungdomsboliger, mod øst mod Urmagerstien og mod vest mod Remisevejen. Karréen består af 4 boliglængder.

Fælleshuset etableres i det sydvestlige hjørne med en udadvendt stueetage mod ungdomsboliger og Remisevejen. Ud af de 66 boliger opføres 6 boliger som små boliger på 60 kvm og de andre 60 boliger som familieboliger i 1-3 plan, med privat have eller privat tagterrasse.

Hvornår byggeriet af ungdomsboligerne påbegyndes er endnu uvist. Det afhænger af, hvornår der findes finansiering til stueetagearealerne ud mod den kommende Urmagerplads. Her vil man gerne have aktiviteter af åben og udadvendt karakter – fx en café eller et udstillingssted – men finansieringen lader som sagt vente på sig. På området, hvor de kommende ungdomsboliger og Urmagerpladsen skal ligge, vil der i mellemtiden blive etableret midlertidige parkeringspladser og græsplæne.

Boligerne forventes at stå færdige i august 2020.

Store bygge-, renoverinbgs- og infrastrukturprojekter projekter til i alt 2,1 milliarder kr. vil i de kommende år styrke og modernisere området omkring Urbanplanen.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.