Flere byggeprojekter i København skal være med til at bære den fortsatte vækst for 5E Byg, derlander overskudsvækst på 70 procent.

Entreprenøren 5E voksede i 2019 med 12,6 procent og passerede for første gang milliarden med en omsætning på 1,042 milliarder kr. Årets resultat før skat steg fra 45,5 millioner kr. til 77,2 millioner kr. svarende til et løft på hele 70 procent.

Indtjeningen efter skat på 60 millioner kr. udgør 5,8 procent af bruttoomsætningen. Målet er 6 procent. Vel at mærke i en ren entreprenørproduktion uden udviklingsgevinster til at pynte på resultatet.

5E henter en stor del af sin omsætning på byggeprojekter i København. København skal også i de kommende år være med til at bære væksten, der ligger på 20-30 procent årligt.

- Vi er ikke bange for at bygge i København, og vi går efter at vinde nye sager, siger administrerende direktør Per Jørgensen, 5E.

- Faktisk er det nemmere at bygge i København. Vi oplever, at bygherrer ligefrem er taknemmelige for, at vi leverer, det der er aftalt. Vi får ros. På Fyn og i Jylland tager man det som en selvfølge, at vi leverer det, der er købt.

- Markedet i København er præget af, at der bygges så meget, og aftaler ikke altid er en aftale. Det gælder både bygherrer og entreprenører. Derfor er der entreprenører, som trækker sig ud af Storkøbenhavn. Men vi har ingen problemsager, siger han.

I København har 5E lige nu 10 igangværende store byggerier. Blandt byggerierne er Nordfløj etape 2 til Rigshospitalet, boligprojektet Køge Kyst, 4 boligprojekter på Vestegnen, parkeringshus i Kastrup Lufthavn og parkeringshus til By & Havn, boliger i Ørestaden samt nyt kontor til KAB.

5E har gennem årene afsluttet alle sager med sorte tal på bundlinjen. Ingen byggeprojekter har givet røde tal.

- Vi siger kun ja til den type opgaver, som vi er gode til. På den måde kan vi levere et godt resultat for kunderne og et godt resultat for os selv. Vi gør en del ud af forventningsafstemme med kunden, men vurderer vi, at bygherres forventninger til proces og resultat ikke kan indfries i den givne situation, er det bedst for begge parter at sige fra.

- I forhold til konkurrenterne har vi et ekstra gear. Med en lille og flad organisation, er 5E’s omkostninger under 1 procent af omsætningen, mens konkurrenterne ligger på måske 6 procent. Det betyder, at vi ligger 10-15 millioner kr. bedre end dem på en byggesag til 200-250 millioner kr.

Lynetteholm, Nordhavn og Refshaleøen - 200 milliarders byggeri. Konferencen afholdes d. 16. juni 2020.

Mange kunder er gengangere. Nye opgaver kommer ofte fra kunder, der tidligere har bygget i samarbejde med 5E. Det gælder eksempelvis AP Ejendomme. Mange underentreprenører er på samme måde med fra projekt til projekt. Det giver stabilitet og ansvarlighed, som er med til at sikre et effektivt projektforløb.

- Vi bygger på indsigt. Vi følger veludviklede processer indadtil og i forhold til kunderne. Dernæst byder vi fortrinsvis på totalentrepriser, siger Per Jørgensen.

Soliditetsgraden er 38,7, og egenkapitalen forrentes med 56,7 procent.

Admi direktør Per Jørgensen, 5E tøver ikke med at tilskrive det gode resultat medarbejdernes daglige indsats. Hver af de 58 medarbejdere omsætter over 17 millioner kr. Hver medarbejder bidrager med 1,3 millioner kr. på bundlinjen.

5E blev startet i 2008 af 5 erfarne byggefolk. Deres filosofi er, at de selv skal være dybt engageret i ethvert projekt. Hands on. En fra ejerkredsen er med i spidsen på alle projekter. Det sikrer nærhed til kunderne og tæt opfølgning.

Det er fortsat grundtanken, og for at fortsætte væksten blev der i 2018 åbnet for en ny organisation, hvor 4 ledende medarbejdere er blevet medejere. Det er samtidig starten på et glidende generationsskifte.

Ordrebeholdningen er solid med cirka 2 milliarder kr. fordelt over de næste 2-3 år frem til 2023. Der er dog stadig plads til at tage nye opgaver ind.

- Vi passerede 1 milliard kr. i 2019, og planen er at vokse med et par hundrede millioner kroner i år og i de kommende år, siger Per Jørgensen.

Entreprenøren favner bredt, når det gælder opgavetyper. 5E arbejder med parkeringshuse, boligbyggeri, kontor, sygehuse og lager. Opgaverne er nogenlunde lige fordelt på Sjælland og Fyn-Jylland.

Parkeringshuse er en 5E-Byg specialitet. Parkeringshus nummer nr. 20 er netop startet op for Københavns Lufthavn Kastrup, hvor det der bliver Danmarks hidtil største parkeringshus bygges på 15 måneder med et samlet areal på 60.000 kvm.

5E bygger på 2 af de nye sygehuse. Det ene er akutsygehus i Aabenraa med godt 30.000 kvm. For KAB opføres nyt domicil på 7.400 kvm tegnet af Henning Larsen.

Boligprojekter omfatter blandt andet Køge Kyst, 2 højhuse i Holbæk og højhuset Kolding Sky. I Nyborg er 5E i gang med 4 boligprojekter med et samlet areal på 24.000 kvm.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland