Køge Kommune sætter nu erhvervsgrunde til salg i området ved Køge Nord Station. I 1. etape etableres 50.000 kvm kontorlokaler, der med sin placering får 20 minutter til København, 30 minutter til Københavns Lufthavn og nem adgang til resten af Danmark.

Med udviklingen af et nyt, bæredygtigt byggeri langs motorvejen og lige omkring den nye Køge Nord Station, sætter Køge Kommune nu spurten ind i udviklingen af kommunen som Sjællands Kraftcenter.

I første omgang sættes grunde til salg med en samlet byggeret på op til 52.000 kvm. De udstykkes som byggefelter, hvor der kan bygges mellem 10.000 og 20.000 kvm per felt. Planen er, at det nye byggeri særligt skal rumme kontorer og hoteller, bygget i en bæredygtig kontekst. Salget af erhvervsgrunde skyder udviklingen af et helt nyt område i Køge i gang.

NB! Cirkulær økonomi i byggeri og ejendom. Konferencen afholdes d. 4. april 2019.

- Det er en helt særlig og afgørende del af Køge Kommunes udvikling vi nu sætter i gang. Det, der i dag er en mark, udvikler sig over de næste 10 år til en pulserende og væsentlig del af kommunens liv. Når Køge Nord Station åbner til næste år, bliver Køge Nord et trafikalt knudepunkt på Sjælland, og det gør grundene omkring endog meget attraktive for virksomheder. Vi er med denne udvikling altså med til at skabe arbejdspladser i kommunen, som bliver til glæde for borgerne, siger borgmester Marie Stærke.

Udviklingen af Køge Nord-området foregår i 3 faser over de næste 10 år. Først etableres erhvervsdelen, der med krav til design og bæredygtighed kommer til at skabe en fin sammenhæng til Køge Nord Station, der har været nomineret til flere priser for sit arkitektoniske design. Siden kommer et nyt boligområde til, der med 800–1.100 boliger ligger sig i læ af erhvervsbyggeriet, der designes, så det fungerer som støjværn for boligområdet. Endelig fortsættes udvidelsen af Skandinavisk Transport Center med yderligere 700.000 kvm.

Som en væsentlig del af erhvervsbyggeriet er der fra Køge Kommunes side indtænkt krav til både bæredygtighed og design.

NB! Vedvarende energi og optimering af byg og ejendom. Konferencen afholdes d. 5. marts 2019.

- Byggeriet skal være pænt at se på, når man suser forbi på motorvejen, og rart at opholde sig i og ved. Derfor indtænker vi muligheden for en række bæredygtige løsninger, ligesom vi stiller krav om, en række kriterier til bæredygtighed. Dermed er vi i Køge Kommune med til at fremtidssikre udviklingen, både i forhold til arbejdspladser, og i forhold til miljøet, siger Marie Stærke.

Køge Nord Station forventes at åbne i midten af 2019, og Køge Kommune etablerer i den forbindelse et Parkér- og Rejs-anlæg med gratis parkeringspladser til i alt 650 biler. Køge Nord Station skal være et trafikalt knudepunkt for pendlere, og for togtrafikken til og fra København, Fyn, Jylland og tværs over Sjælland, ligesom adgangen til Tyskland bliver en realitet.

Fakta
Udviklingen af Køge Nord-området over de næste 10–15 år kommer til at betyde:


Om byggeriet


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS