Lejre Kommune ved Roskilde udbyder en konkurrence om en helhedsplan for det naturskønne område Degnejorden i Lejre. Deltagerne skal komme med forslag til et boligområde på 50.000 kvm.

Degnejorden ligger øst for rådhuset  i Lejre Stationsby. Området er afgrænset af parcelhusbebyggelser mod nord og syd. Mod vest falder området mod et rekreativt areal langs Lavringe Å. Bag et beplantningsbælte på den østlige del af området, ligger 2 integrerede daginstitutioner, nogle gravhøje og rekreative områder.

Adgangsvejen til området er planlagt fra øst, som en forlængelse af Langskelsvej og/eller Rynkebjerggårdsvej. Der er kun 1 km til Lejre Station via et udbygget stinet, som desuden giver en sikker vej til skole og indkøb. Fra stationen er der 7 minutter med tog til Roskilde og 34 minutter til Hovedbanegården. Som bilist er der hurtig adgang til Holbækmotorvejen via Ledreborg Allé eller Hovedvejen.

For området er der fastlagt en bebyggelsesprocent på 25 procent - nedsat fra tidligere 40 procent.

Der må maksimalt bygges i 2 etager og i 6,5 meters højde, med åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende fællesanlæg. Der skal beskrives 3 boformer, der understøtter behovet for fællesskaber på forskellige vis, hvor alle boligtyper er mulige.

Byudvikling i Lejre Kommune er begrænset af den statslige Fingerplan 2013. Kommunen er i Fingerplanen en del af ’det øvrige hovedstadsområde’. Derfor er der kun mulighed for byudvikling af lokal karakter, og nye byudviklingsområder kan kun udlægges i nærheden af Kirke Hyllinge, Kirke Hvalsø og Lejre Stationsby.

Konkurrencen løber frem til den 14. september. Vinderen af konkurrencen skal bistå kommunen med en viderebearbejdning af helhedsplanen med henblik på udarbejdelse af lokalplan. 

Der er en samlet præmiesum på 750.000 kr, hvor af førstepræmien vil være på mindst 250.000 kr.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS