Butikslokaler skiller sig ud i EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige forventningsanalyse som segmentet med de mest afdæmpede udsigter til prisudviklingen. Men måske har de adspurgte skelet for meget til nedlukningen i foråret 2020 og udfordringer med nethandel, mener ekspert i EDC Erhverv.

2020 sluttede med nogle mere travle måneder, og detailhandlen kan også levere talrige solstrålehistorier, men den nyeste nedlukning gør selvfølgelig, at der stadig er usikkerhed i markedet, lyder det fra Joseph Alberti, Head of Research i EDC Erhverv Poul Erik Bech, om 2021-udgaven af Forventningsanalysen, som nu er gennemført for 6. år i træk – denne gang med svar fra over 1.200 virksomheder over hele landet.

- Detail er helt klart det segment, hvor investorer og virksomheder ser mest afdæmpet på prisudviklingen det kommende år i vores Forventningsanalyse 2021. Det hænger formentlig sammen med de strukturelle udfordringer, detailhandlen længe har haft med især nethandel. Og så er svarene nok præget af nedlukningen i foråret og de forskellige restriktioner, men faktisk gik 2020 relativt godt for detailhandlen i forhold til, hvad mange frygtede, da coronaen brød ud. Men det er klart, at med de nye restriktioner presser endnu flere i detailbranchen, udtaler han.

Kun 17 procent forudser højere priser på butikslokaler, det er halvt så mange, som spår stigende priser på industrilokaler og boligejendomme. Og 42 procent forventer ligefrem lavere priser på detailejendomme i 2021 – markant højere andel end prispessimisterne inden for kontorer, industri og boligejendomme.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

Der er dog ikke sket et fald i privatforbruget, men derimod en forskydning, pointerer Joseph Alberti. Rejsebudgettet er af gode grunde krympet gevaldigt, og det har betydet, at danskerne har skruet op for forbruget andre steder. Og i efteråret fik alle lønmodtagere adgang til hovedparten af de indefrosne feriepenge. Udbetalingen af de 52 milliarder kr. kunne godt mærkes på kasseapparaterne rundt omkring.

Forventningsundersøgelsen viser samtidig, at 2 ud af 3 butikker, som bor til leje, overvejer at købe deres lokaler – det kan hænge sammen med en udbredt forventning om lavere priser.

Det fremgår også, at blot 9 procent vil investere i detailejendomme, men dertil kommer over 30 procent, som gerne vil foretage blandede investeringer, og det er ofte boligejendomme med butikker og lignende i gadeplan. Boligudlejning er fortsat de fleste investorers favorit.

Men investorerne skal se sig godt for, påpeger Joseph Alberti.

- Store dele af detailhandlen er fortsat udfordret, og nogle steder er lejeniveauerne under pres. Over længere tid er der forsvundet mange små butikker i de mindre byer, og i øjeblikket er København ramt af et kraftigt dyk i turisme, konferencer og forretningsrejser. Omvendt har dagligvarebutikkerne klaret sig godt, fordi mange har arbejdet hjemme og ikke spiste i kantinen, men har købt mere ind i det lokale supermarked,” siger Joseph Alberti.

Han peger på, at 2020 samlet har været et hårdt år for mange butikker og spisesteder trods feriepenge og hjælpepakker. Derfor har han svært at vurdere, om de senere års stærke tendens med fremgang for spisesteder, cafeer og kaffebarer – Food & Beverage – vil fortsætte.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS