3XN’s første projekt i Indien er blevet offentliggjort. Projektet tæller 273 lejligheder på i alt 77.000 kvm og dertil får bygningen 16.000 kvm kælder fordelt på 2 tårne. De 38 etager, som projektet 'Grove Towers' tæller, er dækket med 2.500 kvm vertikale haver, som skal hjælpe på CO2-udslippet i den Indiske by Mumbai.

Under ceremoni og fest i forbindelse med 1. spadestik, blev 3XN’s design for bolig- og mixed use-projektet ’Grove Towers’ offentliggjort. 'Grove Towers', som 3XN har designet for indiske Ornate Spaces, består af 2 tårne med 273 lejligheder med udsigt ud over det Indiske Ocean.

Projektet er inspireret af Indiens natur og Mumbais træ, mangroven. På samme måde som klynger af mangrovens stilke tilsyneladende fletter sig sammen i bunden, samles de 2 tårne ved de nederste etager, der er tiltænkt detailhandel, hvorefter de rejser sig og inviterer til ophold på podiet for derefter at vokse ind i himlen som en klynge af slanke træer, der tilbyder nogle af Mumbais mest CO2-venlige og velplanlagte boliger. Alle lejlighederne har udsigt i mindst 2 retninger, hvoraf de fleste har udsigt ud mod mangrover mod nord, og Det Indiske Ocean mod vest.

- Med designet for Grove Towers, har vores vision været at skabe noget særligt for indbyggerne i Mumbai og for Ornate Spaces. Hver gang jeg besøger byen, bliver jeg overvældet af, hvor stor en del fællesskabet spiller i alle aspekter af indernes liv. Mit ønske har på samme måde været, at Grove Towers skal være ’et lodret’ fællesskab, der bringer folk sammen og bliver rammerne for vækst og liv, udtaler Kim Herforth Nielsen, grundlægger og kreativ direktør for 3XN.

Desuden er projektet et eksempel på at integrere GXN, 3XN’s innovationsenhed, i designprocessen. GXN's bidrag til designet af facaden har været med til at reducere direkte solvarme og maksimere naturlig ventilation, og således sigter projektet efter LEED guldcertificering. Med over 2.500 kvm vertikale haver vil bygningen være med til at mindske andelen af CO2 i Mumbais fugtige og fortættede miljø ved at rense luften omkring bygningen.

- 3XN & GXN har arbejdet innovativt og utrætteligt med at fuldføre et bygningsværk, der vil redefinere Mumbais skyline og som vil blive en hyldest til vores ukuelige by og dens befolkning, udtalte Vijay Machindar, direktør for Ornate Spaces, under en 2-delt opvisning af farve og tradition, hvor direktøren indledte en ceremoni kaldet Bhumi Puja, hvor man beder Moder Natur om tilladelse til at bygge på jorden, og beder om hendes velsignelse for alt liv involveret i projektet. Ornate spaces var desuden vært for festlighederne.

Formiddagens ceremoni blev efterfulgt af en Bollywood-inspireret fest for 1.000 personer, hvoraf mange vil flytte ind i Tower 1 i ’Grove Towers’.
 
Byggeriet forventes at vare 3 år.

Over 2 dage onsdag-torsdag den 21-22. maj fra 9-17 afholder Byens Ejendom Copenhagen Property Summit - COPSUM 2014; en uafhængig ejendomsevent for alle bygge- og ejendomsfolk i Danmark + aktører fra det øvrige Skandinavien. Under de 2 dage afholdes der 10 konferencer om centrale, aktuelle emner - fra Byudvikling i Danmarks vækstbyer til Boligmarkedet 2015-2025 - se programmet og tilmeld dig via hjemmesiden.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens