Tømrer- og snedkerarbejde på Isbjerget og to andre aarhusianske byggerier blokeres fortsat af 3F, som er parat til at trække andre faggrupper end tømrere og snedkere ud fra byggepladserne.

Fra tirsdag i sidste uge har fagforeningen 3F blokeret alt tømrer- og snedkerarbejde på Isbjerget i Aarhus, det nye Moesgaard Museum og Salamanderparken i Stautrup. Et mæglingsmøde mellem 3F i Aarhus og Dansk Byggeris lokale afdeling gav ingen afslutning på tømrer-blokaden, som altså fortsætter endnu.

Konflikten drejer sig om 31 polske håndværkere fordelt på de tre byggepladser fra firmaet Handtrade, hyret af byggefirmaet Michael Rasmussen, som mangler at få udbetalt i alt 1,2 mio. kr. i løn. Michael Rasmussen kan ikke betale, da hans virksomhed er under konkursbehandling. Ifølge Århus Stiftstidende er blokaden den foreløbige kulmination på den mere end omstridte byggemands huseren i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Bente Lykke Sørensen, chef for De Bynære Havnearealer, gennemgår de store aarhusianske havneprojekter.

Byggeselskabet Michael Rasmussen har med meget billige tilbud sikret sig store tømrerenterpriser på de tre byggerier i Aarhus, hvor han har benyttet sig at Handtrade som underentreprenør. Trods konkursbehandling har Michael Rasmussen bevaret entrepriserne ved at overføre dem til et nystiftet firma.

Fagforeningen 3F blokerer for at sikre de polske arbejderes løn, mens Dansk Byggeri mener, at blokaden er i strid med overenskomsten. Endnu er der altså ingen løsning på konflikten, som 3F truer med at eskalere ved at udvide blokaden til andre faggrupper.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne