Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har uddelt 30 milllioner kr. til 4 pilotprojekter, der skal ombygge tomme bygninger til lejeboliger ved at bruge moduler: I Faxe, Hjørring, Vordingborg og Faaborg-Midtfyn. Formålet er at skabe nyt liv i forladte bygninger i de dele af landet, hvor der er behov for nye udlejningsboliger.

Tanken er, at 2 udfordringer kan blive hinandens løsning ved hjælp af et modulsystem:

*Mangel på billige boliger.

* Tomme og forfaldne boliger, specielt i land- og yderområderne. 

Det er ingen hemmelighed, at ombygning og renovering ofte kan være en bekostelig og langstrakt affære for både kommuner og private bygherrer. Netop derfor er der et potentiale i ombygninger med moduler, der kan tilpasses den enkelte bygning. 

Ud over det økonomiske aspekt giver moduler mulighed for en mere fleksibel indretning, der kan afstemmes forskellige boligformer afhængig af efterspørgsel. Det kan fx være unge, ældre, flygtninge mv., der kan have et midlertidigt behov for en mindre billig bolig.

De 4 projekter repræsenterer interessante og meget forskellige omdannelser af tomme bygninger ved hjælp af modulsystemer. Med undtagelse af stationsbygningsprojektet i Hjørring foregår samtlige projekter i små og mindre byer.

De 4 pilotprojekter er:

Faxe Kommune

Projekttitel: Ungehybler på det tidligere Fakse Sygehus

Støtte: 2.469.000 kr.

Vordingborg Kommune

Projekttitel: Mern Station

Støtte: 9.120.000 kr.

Hjørring Kommune

Projekttitel: Bo-boksen (i Hjørring by og Sindal)

Støtte: 8.500.000 kr.

Faaborg-Midtfyn Kommune

Projekttitel: Modulsystemer i Bygningskulturarven (i Ryslinge eller Korinth)

Støtte: 9.911.000 kr.

Styrelsen har samtidig iværksat en evaluering af de 4 projekter, som skal følge dem fra start til slut. 

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) står for evalueringen, som bl.a. skal sikre, at erfaringerne formidles og kan bruges af andre aktører, der står over for at skulle nytænke, hvad en tom bygning kan bruges til.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS