Gladsaxe har nu udskrevet en arkitektkonkurrence om, hvordan området omkring Fremtidsvej 1 skal udvikles som en ny byport i Buddinge. Gladsaxe Kommune købte i begyndelsen af 2018 grunden, som i øjeblikket huser blandt andet den tidligere politigård og en afdeling af Østre Landsret.

Gladsaxe har udskrevet en arkitektkonkurrence for den tidligere politigård på Fremtidsvej. Området skal blive en aktiv, levende og grøn byport i Buddinge for alle borgere. Kommunen vil blandt andet etablere et helt nyt sundhedshus på området, men det skal også være udgangspunkt for nytænkende og bæredygtig arkitektur med levende og aktive byrum for alle byens borgere.

Konkret skal arkitektkonkurrencen besvare 2 spørgsmål. For det første skal der gives nogle gode svar på, hvordan området som helhed kan fungere i forhold til forskellige funktioner og deres indbyrdes relationer og mødet med omgivelserne.  Det vedrører blandt andet, hvilke funktioner der med fordel kan tilføres området, hvilken tæthed der passer til området i forhold til bebyggelsesprocent, støj, naboer, bygningshøjder, byrum, mødet med omgivelserne, parkeringsbehov med mere, samt hvordan bæredygtighed og klimatilpasning kan indgå i den samlede løsning.

NB! Byudvikling syd for København til Køge og Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

For det andet skal arkitektkonkurrencen forsøge at konkretisere byrum og bygningsvolumener. Det skal blandt andet ske i relation til bearbejdning af niveauspringet fra Fremtidsvej 1 mod Buddingevej og en ny adgangsvej fra Buddingevej. Der skal også ses på udformning af facadeudtryk og indretning af varierede byrum med aktiverende opholds- og udearealer.

Gladsaxe Kommune har udvalgt 3 hold til at komme med forslag til udviklingen af området omkring Fremtidsvej 1, og de udvalgte hold er:

Hovedrådgiver Lendager Group med underrådgiverne Transform og Dansk Energi Management
Totalrådgiver AART Architects med underrådgiverne Niras og Møller & Grønborg
Totalrådgiver 3XN med underrådgiverne GXN, Buro Happold og Opland
 
Arkitektkonkurrencen vil løbe hen over de kommende måneder, og det er forventningen, at det vindende konkurrenceforslag kan offentliggøres i starten af maj måned 2019, hvorefter der skal udarbejdes et lokalplanforslag for området og et endeligt byggeprogram.

Se konkurrenceprogrammet her (PDF).


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder