I Egedal Stationsby er 143 nyopførte lejligheder solgt i stor handel mellem 2E Group og NREP.

Det kommer til at gå hurtigt i de kommende måneder og år i Egedal Stationsby, hvor 2E Group's næste store byggeri allerede er solgt for cirka 300 millioner kr.

Med handlen mellem den nordiske investor og ejendomsudvikler NREP og den Aalborg-baserede ejendomsudvikler og byggekoncern 2E Group, er der allerede sikkerhed for, at den nye bydel vil blomstre hurtigt i takt med, at boligerne lejes ud, for de første beboere i denne etape flytter allerede ind i oktober i år.

- Boligerne ligger præcis i det smørhul i Storkøbenhavn, hvor man kan passe et job i byen, men bo lækkert og meget billigere, end hvis man køber i selve København, siger administrerende direktør Jesper Skovsgaard fra 2E Group.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Byggeriet, der er i fuld gang, ligger klods op af S-togs forbindelse, en stor Føtex og byens nyopførte rådhus, tegnet af Henning Larsen. Byggeriet er opført efter DGNB-standarden.

- Det betyder noget for de kommende lejere, at deres bolig er bygget efter en højere standard, end gennemsnittet – og det er også meget væsentligt for de ejendomsinvestorer, der køber projekterne, at bæredygtigheden går hånd i hånd med byggeriets høje kvalitet, siger Jesper Skovsgaard.

Boligerne, som NREP har købt af 2E GROUP er dels 107 familieboliger på mellem 70 og 90 kvm, dels 36 singleboliger på 64 kvm. Alle boliger har store altaner og udeområderne er raffinerede og brugbare for både familier og singler.

I maj sidste år blev første etape af byggeriet solgt til cirka 30 norske private investorer primært fra Oslo-området. Disse lejligheder er allerede lejet ud med indflytning fra sommerferien i år - og nu kommer de næste 143 boliger til leje via mæglerfirmaet 2E Bolig. De forventes lejet ud i hastigt tempo i de kommende uger.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den nye Planlov KURSUS