NREP og 2E GROUP udvider samarbejdet: I februar kunne parterne melde ud om opførelse af 143 bæredygtige boliger – og nu er parterne enige om at NREP køber yderligere 148 boliger, således at 2E GROUP opfører 291 boliger til NREP i Egedal Stationsby.

2E GROUP står for projektudvikling, byggeri og udlejning af boligerne for NREP.

Den nye handel består primært af mindre boliger i størrelsen fra 45 kvm til 65 kvm – som der har vist sig en enorm stor efterspørgelse i markedet fra alle aldersgrupper.

- Vores mæglerfirma 2E Bolig indbød til åbent hus i salgskontoret for nogle måneder siden - og på kun 1,5 time var alle boliger udlejet - og folk stod endnu i kø udenfor salgskontoret. Vi er helt sikker på, at vi har ramt spot on med denne boligstørrelse og at de bliver en meget succesfuld investering for NREP - og det betyder meget for os,  siger adm. direktør Jesper Skovsgaard fra 2E Group.

Med den nye handlen mellem den nordiske investor og ejendomsudvikler NREP og den Aalborg-baserede ejendomsudvikler og byggekoncern 2E Group, er stort set hele Egedal Stationsby på 
27.000 kvm solgt.

De første beboere flyttede allerede ind primo juli måned i projekt med 55 boliger som 2E Group har opført og solgt til en Oslo-baseret kapitalfond.

- Boligerne ligger præcis i det smørhul i Storkøbenhavn, hvor man kan passe et job i byen, men bo lækkert og meget billigere, end hvis man køber i selve København”, siger adm. direktør Jesper Skovsgaard.

Byggeriet og opførelsen af Egedal Stationsby, der er i fuld gang, ligger klods op af S-togs forbindelse, en stor Føtex og byens nyopførte rådhus, tegnet af Henning Larsen.  

Byggeriet er ekstra interessant for både investorer og kommende lejere, fordi det er bygget bæredygtigt efter den strenge DGNB-standard. Det betyder, at det i alle byggeriets faser er
en lang række kriterier, man skal leve op til. Lige fra valg af materialer og håndværkere til energibesparelser og indretning er der tænkt over detaljerne.

 


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032