Offentligt Privat Partnerskab er ikke helt afgået ved døden: Regionsrådet i Region Syddanmark vil bygge voksenpsykiatrien på det nye universitetshospital i Odense som et Offentligt Privat Partnerskab, OPP-projekt.

OPP-leverandøren skal forestå projektering, opførelse og finansiering af Den Nye Psykiatriske Afdeling, og derefter forestå den udvendige bygningsdrift og vedligehold i 20 år. Byggeriet bliver på 20.000 kvm.

Skønnet anlægsramme for byggeriet udgør 472 millioner. Hele projektet koster 550 millioner.

Bygningen til Den Nye Psykiatriske Afdeling skal opføres på en 35.000 kvm grund på Glisholmvej 2A i Odense S, som er et byggefelt på den samlede hospitalsgrund for Nyt OUH. 

Tidsplan

- Juni 2020: Udbudsmaterialet offentliggøres
- September 2020: Op til 4 selskaber inviteres til at afgive indledende tilbud
- Marts 2021: Afgivelse af endelige tilbud og evaluering af endelige tilbud
- Juni 2021: Regionsrådet beslutter, hvem der tildeles OPP-opgaven
- Efterår 2023: Psykiatrien på Nyt OUH åbner dørene.

Ved udløb af den 20-årige kontrakt overdrager den private partner bygningen til Region Syddanmark.

Region Syddanmarks nye psykiatri-sygehus i Vejle, som er taget i brug, er også opført som et OPP-projekt med privat finansiering, og regionens erfaringer herfra er generelt gode.

Indhold

Håndteringen af hospitalsdriften, herunder den kliniske drift og den almindelige indvendige bygningsdrift og vedligehold forestås af Region Syddanmark.

Den Nye Psykiatriske Afdeling kommer til at indeholde 142 sengepladser, et telepsykiatrisk center, en forskningsenhed, et afsnit for spiseforstyrrelser og et rehabiliteringsafsnit.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder