Københavns ikoniske kontorkompleks kendt som ”The Square” er solgt til AM Alpha, et såkaldt family office med base i München. Colliers formidlede salget på vegne af sælger.

En af Københavns mest kendte ejendomme på Rådhuspladsen solgt til tyske AM Alpha. The Square er opført i perioden mellem 1893 og 1900 og har et samlet bruttoetageareal på 16.700 kvm fordelt på 6 etager, og den indeholder aktuelt en blanding af kontor, butik og bolig.

Da mere end 70 procent af det samlede areal bliver lediggjort, når ejendommens ankerlejer DLA Piper fraflytter, formentlig senere på året, byder The Square ifølge Colliers på en sjælden mulighed for at give nyt liv til en af Københavns mest ikoniske og velbeliggende ejendomme.

Alternative HOTELprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes den 20. maj 2021.

- Denne handel bekræfter endnu engang, at efterspørgslen fra de udenlandske investorer fortsat er høj, især efter centralt beliggende kontorejendomme med en stor investeringsvolumen. The Square er en enestående udviklingsejendom, og salgsprocessen var særdeles konkurrencepræget med solid interesse fra såvel danske som udenlandske investorer. Til sidst blev det en ambitiøs og langsigtet udenlandsk investor, der blev køber af The Square, og vi glæder os til at følge ejendommens forvandling i de kommende år, siger Frederik Møllebjerg, Director for Colliers Capital Markets.

Køber er AM alpha, et såkaldt family office med base i München, som har specialiseret sig i joint venture investeringer på vegne af private og institutionelle investorer.

I det seneste regnskab fra selskabet Square Copenhagen er ejendommen bogført til en værdi på 620 millioner kr.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter