Første spadestik på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg markerede begyndelsen på 10 år med byggeri på Bispebjerg Hospital for sammelagt 4 milliarder kr.

Fredag den 21. november 2014 lød startskuddet til et af Københavns største byggeprojekter. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg skal bygges frem til 2025 på det over 100 år gamle Bispebjerg Hospitals område.

- Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg handler i den grad om mere end mursten. Det er et ambitiøst projekt, der bygger et stort, moderne hospital midt i byen, skaber ideelle rammer for psykiatrien og samtidig bevarer og viderefører den historiske, humanistiske arv, sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i sin tale, før hun tog spadestikket til byggeprojektet.

Byggeriet består af flere delprojekter. Et af dem er et nyt såkaldt Akuthus, der skal rumme blandt andet Akutmodtagelse, operationsområde, røntgenafdeling og sengeafsnit. Et andet er Ny Psykiatri Bispebjerg, der skal samle Psykiatrisk Center København, som i dag ligger flere steder i byen. Endelig skal det eksisterende hospital nænsomt renoveres. De fredede, gamle bygninger skal primært huse ambulant behandling, administration og forskning.

NB! Hospitalsudvikling i København for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. marts 2015.

Netop kombinationen af nyt og gammelt er grunden til, at byggeprojektet varer 10 år. Det er nemlig nødt til at blive udført i mindre bidder, så hospitalet fortsat kan være i fuld drift.

- Vi har gennem lang tid forberedt os på dagen i dag. Alligevel er der nok ikke nogen, der helt er klar over, hvad vi går i møde. Vores byggeprojekt bliver det største i København næst efter metroen. Vi vil sikre at der tages mest muligt hensyn til naboer, patienter og ansatte, men den lydløse gravemaskine er desværre ikke opfundet. Der vil helt sikkert blive perioder, hvor vi må bide tænderne sammen og minde hinanden om, at det bliver fantastisk, når det nye hospitals- og psykiatribyggeri står færdigt, sagde hospitalsdirektør Janne Elsborg fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i sin tale.

Region Hovedstaden investerer de kommende år 15 milliarder kr. i 7 nye hospitalsbyggerier, hvoraf 8 milliarder kommer fra Statens Kvalitetsfond.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder