Egedal Kommune har netop solgt 5 storparceller til 2E Group. Den succesrige aalborgensiske ejendomsudviklingsvirksomhed forventer at begynde at bygge et sted mellem 250 og 300 byhuse og ejerlejligheder til en værdi af cirka 700 millioner kr. i området snarest.

Indbyggertallet i Egedal By vil stige kraftigt de kommende år. Egedal Kommune har netop solgt 5storparceller til 2E Group, der opfører mindst 250 Schmidt Hammer Lassen-tegnede ejerboliger i den nye bydel - hovedstadsområdets næststørste byudviklingsprojekt.

Købet er sket efter, at 2E Group har overtaget Projekt Egedal By A/S, som gennem de sidste 15 måneder forgæves har arbejdet på at realisere det boligbyggeri, de vandt retten til at opføre efter et udbud af grundene i 2016. Med salget til 2E Group går byggeriet og salget af de første boliger i gang i løbet af et par måneder. Projektet er det originale tegnet af det prisvindende arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen, der blandt andet er kendt for Den Sorte Diamant. 

- Vi etablerer salgskontor i Egedal By, hvor man som privat kan få sig en snak om den nye drømmebolig og høre nærmere om pris, beliggenhed og indflytningstidspunkt. De første boliger forventes allerede at stå klar til indflytning midt i 2019, fortæller Jesper Skovsgaard. Han er direktør i ejendomsudviklingskoncernen 2E Group og salgsselskabet 2E Bolig Projektsalg, som forestår salget.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

2E Bolig Projektsalg er kendt fra de sidste to års udgaver af den populære TV2 programserie 'Nybyggerne', hvor selskabet leverer boligerne. 2E Bolig er også med i den nye sæson, der begynder onsdag den 6. februar.

2E Group forventer at gå i gang med projektsalget af de første boliger til private i løbet af et par måneder. Mange af boligerne forventes også afsat til professionelle ejendomsinvestorer. Og fra den side er der massiv interesse for det spændende projekt - og der allerede indledt forhandlinger.

Nu tager bykernen for alvor form
2E Group er en erfaren aktør i det danske ejendomsmarked, som siden 1991 har projektudviklet og solgt en lang række boligprojekter landet over. Helt aktuelt er selskabet f.eks. ved at opføre boliger på den gamle Farum Kaserne-grund og i NærHeden i Høje Taastrup.

- Vi er begejstrede for, at det er lykkedes at tiltrække en meget erfaren bygherre til Egedal By. Med 2E Groups køb begynder bykernen i Egedal By for alvor at tage form som en moderne bydel med flotte bæredygtige boliger mellem grønne byrum. Samtidig får vi et godt miks mellem ejer- og lejeboliger i bydelen, så der bliver plads til alle, siger borgmester i Egedal Kommune, Karsten Søndergaard.

Borgmesteren mener, at den nye bydel i den grad afspejler kommunens vision og brandingstrategi, der bl.a. sigter mod at skabe tilflytning til nye byområder, hvor boligerne 'skaber rammen om et velfungerende familieliv i alle livets former og faser'.

NB! Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. maj 2018.

- Hos 2E lægger vi vægt på nøje at udvælge de locations, som vi ønsker at bygge smukke boliger på. Det har selvfølgelig noget at gøre med god beliggenhed og udsigt. Men også adgang til gode institutioner, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, togforbindelser og transporttid til eksempelvis København - samt ikke mindst nem og tæt adgang til natur, fortæller Jesper Skovsgaard.

- Det har vi fundet i Egedal By, hvor kommunen agerer professionelt og har fokus på vækst, og grundpriserne heldigvis endnu er rimelige for f.eks. småbørnsfamilierne. Vi er derfor overbeviste om, at Egedal By som ny bydel bliver en fremtidig magnet for netop børnefamilier, par og seniorer, der ønsker høj kvalitet til rimelige priser. Trenden er netop nu ifølge flere analysefirmaer, at børnefamilier flytter ud af København til omegnskommunerne. I den trend passer Egedal perfekt, siger Jesper Skovsgaard.

Egedal By er et 840.000 kvm stort byudviklingsområde omkring Egedal Rådhus, hvor både boliger og let erhverv vil binde Stenløse og Ølstykke sammen. Den første bydel ved Egedal Station kommer til at rumme 1.200 nye boliger, der bliver en blanding mellem etageboliger og byhuse. Bydelen rummer allerede Føtex, Egedal Rådhus, Egedal Sundhedscenter, døgnboliger, Plejecenter Egeparken og lejlighederne i Egevænge. 

I alt forventes Egedal By at blive hjem for op mod 5.000 nye borgere samt en række virksomheder og institutioner, når byen er fuldt udbygget.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS