Det sydsjællandske gods Bækkeskov ved Tappernøje på Sydsjælland, der hidtil har tilhørt den nu afdøde Codan-rigmand Peter Zobel, blev solgt tidligere i 2018, og nu afslører tinglysningen af handlen, hvilken pris Zobel-familien har fået for den store landejendom.

Det sydsjællandske gods Bækkeskov ved Tappernøje på Sydsjælland, der hidtil har tilhørt den nu afdøde Codan-rigmand Peter Zobel, blev tidligere på året solgt for 131 millioner kr., viser tinglysningen ifølge Boliga, som også har registreret salg på en stribe af de omkringliggende områder.

Også disse er solgt af boet efter Peter Zobel til den nystiftede virksomhed Bækkeskov Gods, som den ultrarige Jebsen-familie står bag. Ifølge flere medier har erhvervs-familien, der er bosat i Hong Kong, dog ikke planer om selv at rykke ind på adressen.

NB! Logistik- og industriejendomme. Konferencen afholdes d. 30. januar 2019.

Ejendommen rummer ifølge oplysninger fra Boliga 1.314 bolig-kvm fordelt på 27 værelser. Dertil kommer en grund på 2 millioner kvm.

Godset er oprindeligt bygget i 1796 og ligger nær Præstø Fjord mellem Tappernøje og Faxe på det sydøstlige Sjælland.

Ifølge tinglysningen købte Peter Zobel selv adressen for 50 millioner kr. tilbage i 1996 - blot få år før rigmanden gik på pension. Godset var ikke udbudt offentligt til salg.

Danmarks for øjeblikket dyreste udbudte ejendom, Nakkebølle Gods, kan til gengæld erhverves i fri handel. Prisen lyder på 90 millioner kr. - og for det beløb får man 1.124 bolig-kvm samt en grund på næsten 2,5 millioner kvm.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri