Derer gang i salget af de 400 boliger i de 2 tårnhuse Dahlerups Tårn og Vogelius Tårn. Bygningerne har nået fuld højde.

I Carlsberg Byen i København bygger Züblin 2 80 meter høje tårnhuse med tilhørende karréer på i alt 86.000 kvm. De 2 tårnhuse Dahlerups Tårn og Vogelius Tårn er netop nået den fulde højde, og projekterne går nu ind i den afsluttende fase.

Siden første spadestik i 2018 har de 2 projekter udviklet sig fra at være 2 dybe huller i jorden, hvor Züblin først har etableret byggegruber og sidenhen udført råhuse med i alt 37.000 kbm in-situ-beton og 8.600 tons armering. I dag står 2 moderne tårnhuse, hvor facaderne kravler op langs siderne.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2021.

Ifølge projektdirektør fra Züblin, Karsten Skettrup, er der tale om præcisionsarbejde i højden.

- Vi armerer, forskaller og støber i 80 meters højde. Det kræver helt særlig materiel og specifikke kompetencer fra vores medarbejdere og samarbejdspartnere, siger han.

- Tårnene er vokset med én etage om ugen og facaderne følger med i samme takt. Der er lagt et stort arbejde i at nå toppen med nøje planlægning og fokus på logistik og arbejdsmiljø. Under normale omstændigheder ville vi fejre vores milepæle med et stort rejsegilde, men i disse coronatider må vi nøjes med velfortjente skulderklap og stor ros til alle involverede, mens vi fortsætter arbejdet, uddyber han.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S er bygherre på Dahlerups Tårn og Vogelius Tårn med tilhørende karréer Caroline Hus, Kjeldahl Hus, Forchhammer Hus og Djørup Hus. Bygningerne er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, Holscher Nordberg og Entasis med Züblin og Cowi som rådgivende ingeniører.

Tårnene omfatter henholdsvis 39.800 kvm og 46.200 kvm. De 2 projekter indeholder 400 lejligheder, erhverv og parkeringskældre. Stort set alle lejligheder i Dahlerups Tårn er allerede afsat, mens salget i Vogelius Tårn fortsat buldrer derudaf.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked