Økonomien i det nuværende stadion-projekt hænger ikke sammen med et minus på 40 millioner kr. Derfor har Økonomiudvalget besluttet at starte en ny lokalplanproces, der giver plads til flere boliger.

Roskilde Kommune oplyser, at man har oplevet et konstruktivt og gensidigt respektfuldt samarbejde med FB Gruppen i forbindelse med udvikling af et nyt stadion i kommunen. Desværre har økonomien ikke hængt sammen i projektet.

Hvis det skal være muligt at bygge et nyt stadion, bliver det derfor nødvendigt, at der bygges yderligere en etage på syd-, vest- og nordfløjen af stadion, hvilket vil give flere boliger og dermed indtægter for en projektudvikler. Det nye projekt vil medføre udfordringer for parkering og ændrede skygge- og lysforhold for naboer - derfor sættes en ny lokalplanproces i gang.

- Vi har forsøgt med mange løsninger, men faktum er, at udvikler mangler 40 millioner kr. for, at projektet kan blive en realitet. Roskilde Kommune skal spare 125 millioner kr. på næste års budget. Derfor kan og vil Byrådet ikke udskrive en sådan check, og vi kigger nu på alternativer for at få økonomi i projektet, siger borgmester Joy Mogensen.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Kurset afholdes d. 14. november 2019.

Forud for beslutningen om en ny lokalplan og udbud er gået mere end to år med udbud, udarbejdelse af lokalplaner og langstrakte forhandlinger siden byrådet i februar 2016 godkendte at gå ind i projektet.

- Projektudvikler FB Gruppen og Roskilde Kommune har haft et konstruktiv samarbejde, men er nu enige om, at der ikke kan opføres et nyt stadion under de nuværende rammer. Nu skal det undersøges, om et højere stadion kan bygges i forhold til blandt andet ændret parkeringsforhold og skyggegener for naboer. Det er sidste forsøg, og det skal forsøges. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det ser svært ud, slutter borgmester Joy Mogensen.

Ændrede rammer for stadion og proces
En ekstra etage vil give mulighed for, at der kan anlægges 190 ungdomsboliger og 125 mindre familieboliger svarende til omkring 75 flere boliger end det hidtidige projekt.

Der går nu en ny lokalplansproces i gang. Det tager et år at udarbejde, og samtidig skal der foretages et nyt udbud efter lokalplanprocessen. Det vil tage minimum 1,5-2 år, før en kontrakt på byggeriet kan underskrives.

Flere boliger vil kunne give udfordringer med at finde tilstrækkelige friarealer og parkeringspladser i området.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND