Det er blevet billigere at lade en familieejet virksomhed gå i arv til næste generation. Men mange byggevirksomheder løber alligevel ind i problemer, fordi de mangler rådgivning.

Professor ved Center for Ejerledede Virksomheder på CBS Niels Westergård-Nilsen siger til JP Finans, at kun halvdelen af de mindre virksomheder, der står over for et ejerskifte, har en plan for forløbet. Det billede genkender Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Tidligere var det ofte revisoren, der rådgav de mindste virksomhed. Men nu er revisionspligten fjernet for de mindste virksomheder og dermed også en sparringspartner i forbindelse med ejerskifte.

NB! Generationsskifte af ejendom. Afholdes d. 9. oktober 2018.

- Udfordringerne rammer ikke mindst virksomhederne i udkantsområderne, og det er ærgerligt lige nu, hvor arveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder er halveret. Der er næsten tale om en halvering fra 13 til 7 procent, så hvis man alligevel planlægger et generationsskifte, er 2018 faktisk et gunstigt tidspunkt at gøre det på, siger Bo Sandberg.

Langt de fleste af medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeri er små og mellemstore.

- Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er vel nok den største udfordring i erhvervslivet i øjeblikket. Men lige under overfladen lurer udfordringen med mange generationsskifter, ikke mindst i bygge og anlægsbranchen. Og i modsætning til førstnævnte mere positive udfordring, kan en veltilrettelagt plan for generationsskiftet være forskellen på virksomhedens liv eller død, siger Bo Sandberg.

NB! Jylland: Generationsskifte af ejendom. Afholdes d. 1. november 2018.

Det er ikke mindst i de såkaldte udkantsområder af landet, der er en stor udfordring med at få generationsskifterne på skinner. Og det har ikke kun betydning for den enkelte håndværksvirksomhed, men også for hele lokalsamfundet. For efter at skolen, den lokale brugs, politistationen og posthuset er lukket, er små lokalt baserede håndværksvirksomheder blandt de få tilbageværende holdepunkter i landdistrikterne.

- Det er trist - men ikke overraskende - at konstatere, at der er så mange virksomheder, der tilsyneladende ikke har fået rådgivning om generationsskifte. Jeg tror, det spiller ind, at man har fjernet revisionspligten for de mindste virksomheder. For ud over at revidere regnskaberne, er revisoren også blandt de vigtigste sparringspartnere for virksomheden omkring generationsskifte, siger Bo Sandberg.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND