Roskilde Badet skal i de kommende år udbygges med 5.700 kvm, ligesom 400 kvm skal ombygges. Dommerkomitéen har nu valgt vinderne af arkitektkonkurrencen.

Det er en enig dommerkomité, der har valgt det forslag, som arkitektfirmaet Creo Arkitekter har udarbejdet i samarbejde med Jaja Architects, Thing & Brandt Landskab og Grontmij Rådgivende Ingeniører.

- Forslaget danner et særdeles godt udgangspunkt for at skabe et visionært og markant nyt svømmeanlæg på Bymarken, og forener på fineste vis gammelt og nyt i en harmonisk og oplevelsesrig helhed, skriver dommerkomitéen i deres betænkning.

Fremtidens Roskilde Badet bygges som en udvidelse af den eksisterende svømmehal. Nogle af de mest markante nye tilbud bliver et 50 meter bassin, café for såvel tørre som våde gæster, et wellnessområde med saunaer og koldtvandsbassin og gårdhaver.

NB! Byudvikling for 15 milliarder i Roskilde. Konferencen afholdes d. 11. marts 2015.

- Vi har drømt om at udvide vandkapaciteten i Roskilde i årtier, nu kan vi indfri vores  visioner med en svømmehal, som kommer til at kunne rumme alle brugere – og her mener jeg alle, sagde borgmester Joy Mogensen i sin tale ved offentliggørelsen af vinderen tirsdag den 6. januar 2015.

Efter planen skal byggeriet af den nye svømmehal sættes i gang i 2015, så  badet kan åbne dørene til alle de nye faciliteter i slutningen af 2017.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS