Siden 2010 er antallet af feriehuse på 150 kvm eller derover steget med 36 procent, mens kvm-prisen i samme periode er blevet knap 8 procent dyrere. Danskerne investerer således i langt højere grad i sommerhuset, og det mærker man hos vinduesproducenten Outrup.

Gennem årene er danskerne begyndt at investere flere og flere penge i sommerhuset, og der bliver i dag købt designerløsninger og kvalitetsprodukter til fristedet, mens det samtidig bliver større og større.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der nemlig siden 2010 kommet knap 14.900 fritidshuse til på landsplan, hvor det især er de større huse, der er blevet flere af. Faktisk er antallet af feriehuse på 125 til 149 kvm steget med godt 2.500 huse i perioden, svarende til en stigning på 40 procent, mens der er kommet 36 procent flere feriehuse til på 150 kvm eller derover. I samme periode er antallet af feriehuse på 74 kvm eller mindre faldet med knap 8 procent.

- Vi bygger ikke alene større sommerhuse, men investerer også væsentligt flere penge i det, vi bygger. Det ser vi især på materialevalget, når sommerhusejere bygger nyt og renoverer. Her er stilen i langt højere grad gennemført, og der bliver prioriteret kvalitet, designløsninger og dansk produktion, forklarer tømrermester Bent Brønden i Asaa Huse, der gennem de seneste knap 45 år har bygget og renoveret sommerhuse landet over.

Udvikling af sommerhuse og ferieparker - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

Det er en udvikling, man i høj grad mærker hos vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre. Her har man de seneste år produceret langt flere specialløsninger til sommerhuse.

- Førhen blev der sjældent stillet større krav til sommerhusenes vinduer og døre. Men i dag mærker vi i høj grad, at de ekstraordinære detaljer bliver tilvalgt, og at sommerhusejerne og -byggerne går op i, at det skal være kvalitetsløsninger, der både er pæne at kigge på og samtidig holder i mange år, fortæller Outrup vinduer & døres salgschef, Jan Kampman.

Samme udvikling kommer også til udtryk, når man kigger på sommerhusenes kvm-pris. Ifølge tal fra Boligsiden.dk er kvm-prisen på et feriehus på landsplan steget med knap 8 procent siden 2010, og det er ifølge Jan Kampman blandt andet også et resultat af, at vi bygger og prioriterer anderledes i dag.

- Det gennemførte materialevalg afspejler sig i prisen, og der er således ingen tvivl om, at danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste, når de køber byggematerialer, møbler eller andet til sommerhuset. Den udvikling skal formentlig ses i lyset af, at danskernes økonomi frem mod coronakrisen har været rigtig god, siger Jan Kampman.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder