Vestas flyttede i 2014 150 medarbejdere fra salgsafdelingen, kommunikations- og marketingafdelingen og finansafdelingen fra Aarhus til København. Nu skal flyttekasserne pakkes igen.

I 2012 lukkede Vestas sine kontorer i København og Randers og flyttede medarbejderne til Aarhus. Blot 2 år senere blev 150 medarbejdere flyttet til København, og nu skal vindmøllekoncernen igen finde flyttekasserne frem.

Christian Buhl Gregersen, vice president for Real Estate & Facility Management, fortæller til Børsen, at man har brug for at skalere medarbejderstaben yderligere, ligesom man har brug for lokaler, der kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde end de eksisterende. I de nye lokaler i Copenhagen Towers i Ørestad vil medarbejderne ikke have faste pladser.

NB! Erhvervslejeloven - ny udvikling og erfaringer. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

- Det er åbne kontorer med forskellige zoner, hvor man fra time til time kan tage stilling til, om man ønsker at arbejde i stillezone, i grupper eller vil sidde i et møderum, siger Christian Buhl Gregersen til avisen.

På verdensplan hyrede Vestas fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 3.000 nye medarbejdere, og koncernen havde den 1. april 2016 21.036 ansatte.

Copenhagen Towers udvides med et 22 etager højt tårn med 28.000 kvm, som engelske arkitektfirma Foster + Partners har sat stregerne til. Det er Lintrup & Norgart, der står for udlejningen af kontorerne.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens