Valad Europe har indgået aftale om udlejning af 742 kvm kontor- og værkstedslokaler til Domino Systems på Marielundvej 46 i Herlev. Lejemålet, der er på 7 år, er indgået på vegne af Valad Europe's V+ Nordic Fund.

Marielundvej 46 er et kontorbyggeri på 23.000 kvm, bestående af kontor- og værksteds-lokaler, som udlejes til 21 lejere. Ejendommen er beliggende i Herlev, tæt på Motorring 3. Domino Systems rykker nu ind i ejendommen.

- Vi besluttede at flytte vores hovedkontor tættere på København og syntes, at Marielundvej 46 havde en glimrende beliggenhed med let adgang til Storkøbenhavn. Valad kunne tilbyde et fleksibelt lejemål, som passede perfekt til vores specifikke behov, hvilket spillede en vigtig rolle for vores beslutning, siger Mikkel Wichmann, CEO for Domino Systems.

NB! Erhvervslejeloven - den nye udvikling. Seminaret afholdes d. 22. oktober 2015.

Blandt ejendommens øvrige lejere kan nævnes Pitney Bowes Denmark, All Remove Danmark, Aroma Coffee og Paranova Pack. Efter indgåelsen af denne lejeaftale er der 8 ledige lejemål på mellem 300 og 2.000 kvm tilbage til udlejning i ejendommen.

- Vi er meget glade for, at Domino Systems har valgt Marielundvej 46 til sit hovedkontor i Danmark. Vores lejere bliver stadigt mere tilfredse med ejendommen, og vi glæder os til at tegne yderligere lejekontrakter i ejendommen, Tomas Lulla, Head of Asset Management Denmark i Valad Europe.

Valad forvalter ejendomsaktiver og investeringskapital til en samlet værdi af 40 milliarder kr, gennem sine 24 fonde og mandater i Europa, bestående af over 400 ejendomme og 3.700 lejemål, som administreres af en række lokale teams på tilsammen 180 mennesker i 22 afdelinger og 13 europæiske lande.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND