Hvis du købte et sommerhus det år, Danmark blev europamestre i fodbold, gav du ifølge statistikken i gennemsnit 327.000 kr. for det. Har du netop solgt det her 28 år efter triumfen, kan du sælge det for næsten 1,29 millioner kr.

Det har været en rigtig god investering i både livskvalitet og kroner og ører, hvis du købte et sommerhus, da Danmark vandt EM i fodbold. Gennemsnitligt er sommerhusene steget 300 procent i værdi.  Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet over tal fra Danmarks Statistik Danmark over realiserede sommerhushandler fra 4. kvartal 1992 til 3. kvartal 2019.

- Over en periode på næsten 30 år vil man typisk se en pæn prisstigning, men vi har stadig ikke nået højdepunktet fra første kvartal 2008, hvor salgsprisen på et sommerhus i gennemsnit var oppe på 1.453.000 kr., men med den fart, der er på sommerhusmarkedet i øjeblikket, er der god grund til at tro, at det ikke har lange udsigter, siger Nyboligs direktør, Peter J. Mattsen.

Fra campingplads til ferieparker - nye regler, investeringer og muligheder. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

Han peger især på den øgede sommerhusbelåning, der trådte i kraft i 2017, som en drivkraft for et sommerhusmarked, der er på vej frem.

- Et sommerhus er som udgangspunkt et luksusgode, så billigere finansiering og et højere bundfradrag for udlejning, som vi fik i 2017, har stor betydning for alle de, som hidtil har tøvet med at kaste sig ud i et sommerhuskøb, siger Peter J. Mattsen.

Hvis man i 1992 købte et sommerhus i "Landsdel Byen København" for den daværende gennemsnitspris på 385.000 kr., er det i dag 2,15 millioner kr. værd. I Sydjylland gav man i 1992 gennemsnitligt 459.000 kr. for et sommerhus i 1992, mens man i dag får 1,5 millioner kr. for ferieboligen.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Servitutter og lokalplaner KURSUS