Fairkredit har i 2017 vækstet markant i forhold til sidste år og hjælper flere og flere boligkøbere med at få finansieringen til boligkøbet på plads. Senest fik de unge iværksættere et nyt kapitalindskud og en ny investor med ombord. Investeringen kommer fra erfarne kræfter og skal bruges på at jagte yderligere vækst.

Fairkredit er ved hjælp af moderne teknologi og kreativ markedsføring på rekordtid blevet en markant aktør på markedet for alternativ boligfinansiering, som tilbyder finansiering til boligkøbere, der ikke kan blive kreditgodkendt hos bankerne og realkreditinstitutterne.

Fairkredit adskiller sig fra de gængse iværksætterhistorier, som ofte fylder på forsiderne, hvor iværksættere har fundet på et nyt produkt eller en service. Selvom opskriften ikke er den samme som mange andre iværksættervirksomheder, har Fairkredit haft så stor succes, at det er lykkedes dem at tiltrække en investor, der både kan bidrage med kapital til yderligere vækst og brancheerfaring.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes d. 28. september 2017.

Pantebrevsselskabet Alternativ Finans A/S, der er et af de ældste i branchen, har valgt at gå ind i det nye selskab og har indsat en af medejerne, Tina Rose, som ny administrerende direktør.

- Vi har igennem en lang periode arbejdet tæt sammen med det unge team, og de er godt på vej til at udfordre og erobre det eksisterende marked. Vi tror på, at vi med vores erfaring kan bidrage til denne udvikling og dermed skabe bedre rammer for boligkøberne i yderområderne, siger Tina Rose.

Paw Becker, der er kundechef og medejer i Fairkredit, påpeger, at det fortsat er svært at få en finansiering på plads, hvis man ønsker at købe et hus i yderområderne eller til under 550.000 kr.

- Der er rigtig mange, som i dag bliver afvist af deres traditionelle pengeinstitut, når de ønsker at købe en bolig. Deres alternativ er at bo til leje. Vi hjælper mange af disse boligkøbere med at få finansieret egen bolig med et gennemsigtigt boliglån, som bestemt kan konkurrere med et banklån, siger Paw Becker.

NB! Aarhus Nord - investeringer og byudvikling 2017-2027. Konferencen afholdes d. 31. oktober 2017.

Paw Becker og hans team har dog ikke tænkt sig at læne sig tilbage og nyde deres plads i markedet.

- Der er ingen tvivl om, at de friske likvider skal bruges til at investere i yderligere vækst, og at den nye organisation giver os muligheder, vi ikke tidligere har haft. Vi vil helt sikkert intensivere på alle parametre, således at vi kan hjælpe endnu flere, end vi gør i dag, siger han.

Fairkredit ApS formidler boligfinansiering i hele Danmark og hjælper primært dem, som bliver afvist til et realkreditlån. Selskabet har netop modtaget tilladelse som boligkreditformidler af Finanstilsynet, og er medlem af Dansk Pantebrevsforening.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i Jylland