Ikano Bolig har købt en 210.000 kvm stor grund i nordsjællandsk udviklingsområde. Her skal der bygges 300 boliger.

Ikano Bolig har købt endnu 210.000 kvm jord ved siden af det 780.000 kvm store område, som boligudvikleren i marts 2022 købte for 1.500 boliger. Det nye tilkøbte område består af 3 matrikler, hvoraf de 2 skal bebygges, mens det sidste forbliver et naturareal.

- Vi var ikke i tvivl om, at grunden i Vinge var det rigtige projekt for Ikano Bolig at kaste os over. Matriklerne ligger nemlig i forlængelse af det boligområde, som vi allerede har i dag. Det er et attraktivt område, og vi har set, at området har de helt rigtige rammer for at skabe boliger i naturskønne omgivelser med et godt nabofællesskab. Så det gav fuldstændig mening at få denne del med, fortæller René Brandt, som er direktør hos Ikano Bolig.

Boligerne i Vinge i Frederikssund etableres i forskellige størrelser og forskellige former.

Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.

Ikano Bolig er altid på udkig efter beliggenheder med grønne fællesarealer til nye boligprojekter. Projektet i Vinge afspejler virksomhedens ønske om konstant at udvide porteføljen af projekter, som kan styrke deres position på det danske marked.

- Vinge afspejler helt klart vores fortsat høje ambitioner. Vi vil fortsat søge og købe grunde i de attraktive og eftertragtede områder i pendlerafstand fra København med masser af fokus på bæredygtighed, fællesskab og natur, afslutter René Brandt.

Boligprojektet i Vinge kommer til at bestå af 1.800 rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser og derudover 1-2 bydelshuse. I den sydlige del har man allerede påbegyndt lokalplansarbejdet, hvorefter man kigger på udviklingen af den nordlige del. Adept har bistået med udarbejdelse af planer for området.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning