De 200 milliarder kr., som over de kommende 20 år investeres i Femern Bælt-forbindelsen, modernisering af hospitaler og universiteter, udvidelsen af Købehavns Lufthavn, Københavns metro, el-drevne tog og letbaner i landets 4 største byer, har fået den tyske virksomhed WTM Engineers International til at åbne et skandinavisk salgskontor i København.

Den tyske virksomhed WTM Engineers International har ifølge Copenhagen Capacity åbnet et skandinavisk salgskontor i København. Valget er faldet på København på grund af byens bygge- og udviklingsiver.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Byudvikling i Ørestad - nye projekter til 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 12. november 2014.

- Vi kiggede på alle de skandinaviske markeder, og Danmark var det mest attraktive. Københavns Kommune er meget ambitiøs og har afsat midler til at bygge en dynamisk by. Vi er allerede involveret i en række bygge- og udviklingsprojekter i København, og der venter mange spændende udbud. Derudover ligger København tæt på Malmø, så vi kan nemt deltage i projekter i Sverige herfra, siger Fritz Hilgenstock, WTM Engineers Internationals danske repræsentant, ifølge Copenhagen Capacity, som hjalp WTM med den indledende markedsresearch og med services i forbindelse med opstarten af det danske salgskontor.

- Copenhagen Capacity har været til stor hjælp. Vi har blandt andet opnået stor indsigt i det danske marked, understreger Fritz Hilgenstock.

WTM Engineers International, der er grundlagt i 1936, er ekspert i at designe og udvikle infrastruktur- og byggeprojekter. Virksomheden har hovedkontor i Hamborg og kontorer i Berlin og München samt aktiviteter i New York, Zürich, Geneve, Athen og Kuwait.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032