Der har været mere end nok at se til for landets håndværkere de senere år, men alligevel stiger antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Travlheden har skabt panik blandt håndværkerne, mener fagekspert.

Der var næsten dobbelt så mange konkurser i marts måned, som der var i februar i år. Konkurserne har ramt flere brancher, men især stod bygge- og anlægsbranchen for skud. Det viser opgørelser fra Danmarks Statistik.

Travlheden har medført manglende fokus blandt håndværkerne, mener Frank Barrit, der er statsautoriseret revisor hos BDO og har mere end 20 års erfaring i at rådgive revisionsvirksomhedens branchegruppe for håndværkere.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 14. juni 2022.

– Det har været så travlt de seneste år, at mange håndværkere siger ja til den første kunde, der ringer, uden at overveje, om opgaven matcher virksomheden. De ender med at arbejde uden for deres kompetenceområde og tager opgaver, de faktisk ikke tjener penge på, samt opgaver, der er for store. Det er meget risikabelt, siger Frank Barrit.

– Jo større en opgave er, jo mere farlig er den også i en tid med uforudsigelige prisstigninger på materialer. Samtidig er der også større risiko for at lave fejl i opgaven og i timebudgettet, og det kan hurtigt blive dyrt, uddyber han.

Jylland: Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2022.

Tømrer Kasper Sandberg fra Viborg har været selvstændig i et par år, og han har oplevet presset i branchen. For 2 måneder siden valgte han at blive en del af Mand & Bil, der er et landsdækkende netværk for håndværkere i bred forstand, for at sikre sig selv og sin virksomhed i de travle og turbulente tider.

– Selvom der er rigtig travlt, er der også rigtig mange om buddet. Jeg var lige ved at miste modet i priskrigen, fordi det hele bare handler om at være billigst og ikke om at være den bedste til opgaven, fortæller Kasper Sandberg.

Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 15. september 2022.

– Jeg er stadig selvstændig, men jeg står ikke helt alene længere. Jeg har et netværk at trække på både for juridisk bistand, råd og vejledning, men også for at skaffe kunder og arbejdskraft, hvis jeg skal bruge en ekstra mand til en opgave, forklarer Kasper Sandberg, der selv har været ved at dreje nøglen om på en stor opgave.

– Hvis du står med en kunde, der pludselig ikke vil betale, kan du på de store opgaver nemt have flere hundrede tusinde kroner ude at hænge, og det er møgfarligt som enkeltmandsfirma, siger han.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 10. maj 2022.

Fra april står mange håndværkere med coronalån, der skal tilbagebetales, men det er ikke det eneste, der bekymrer håndværkerrevisoren.

– Først havde vi corona, men nu har vi også krig, inflation og energikrise. Mit råd til håndværkerne er at specialisere sig og tage de opgaver, de er gode til. På den måde kan de også give kunderne den rådgivning, de ikke kan google sig til, lyder det fra Frank Barrit.

Hos Danmarks Statisk spår man desuden, at april og maj vil ende med omtrent 900 konkurser samlet for alle brancher, fordi de allerede 'udestående' konkurser og tvangsopløsninger fra januar og februar vil blive realiseret i de måneder.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS