Efterspørgslen på industriejendomme er stigende som aldrig før. Det mærkes i den grad hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, som nu opruster på området både i Aarhus og på Københavns Vestegn.

Vinden blæser i en positiv retning på ejendomsmarkedet - og især industriejendomme oplever fornyet efterspørgsel. Ifølge Ejendomstorvets, det tidligere Oline.dk, markedsstatistik er tomgangen nu den laveste i 5 år på lager- og produktionsejendomme. Efterspørgslen er faktisk så stor, at mæglerne nu ikke længere kan følge med. Derfor har man i flere af EDC Erhverv Poul Erik Bechs afdelinger oprustet bemandingen på industriområdet.

Søren Leth Pedersen, partner og direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus oplever, at flere har fået øjnene op for Østjyllands industriejendomme i jagten på de gode afkast.

NB! Jylland: Erhvervslejelovens nye udvikling. Seminaret afholdes d. 1. februar 2017.

- Vi ser en stigning i efterspørgslen efter lager- og produktionsejendomme i Østjylland, både brugerejendomme og investeringsejendomme. Der er flere investorer der har fået interessen op for det højere afkast, der på denne type ejendomme. Vi har mange investorer og virksomheder i vores kartotek, der pt. søger industri/produktionsejendomme i Østjylland, fortæller Søren Leth Pedersen.

Den store efterspørgsel betyder, at EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus nu har oprustet deres industriafdeling med ansættelse af Søren Østergaard, med henblik på at blive nummer 1 i markedet. Søren Østergaard kommer til at sidde som industrichef i Aarhus, og skal med sin store kontaktflade og kendskab til området, styrke EDC Erhvervs synlighed i Østjylland fremover.

Søren Østergaard har med sin erfaring som tidligere direktør for fodboldklubben Aarhus Fremad, opbygget et stort netværk i Aarhus og omegn, hvilket han, sammen med hans målrettethed, ser som hans store styrke.

- Jeg er glad for at være med på holdet og ser frem til at være med til at bringe EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus i front på industrimarkedet, fortæller Søren Østergaard.

NB! Erhvervslejelovens nye udvikling. Seminaret afholdes d. 6. april 2017.

Også i Herlev, opruster man industriafdelingen, for at kunne følge med den stigende efterspørgsel på industriejendomme. Jonas Graves Basse blev den 1. oktober ansat som erhvervsmægler og skal med sin erfaring fra mæglerbranchen være med til at styrke den lokale tilstedeværelse på Vestegenen fremover. Jonas Graves Basse kommer fra en hverdag hos Danbolig på Østerbro, hvor han de sidste 5 år har arbejdet som boligmægler.

- Vi oplever, at Vestegnen for alvor er kommet i gang. Vi har haft det bedste år nogensinde herude, og det er et tegn på at mange virksomheder ikke er bange for at rykke herud med deres produktion eller lagerkapacitet, siger partner og erhvervschef Thomas Møller Rudlang.

Men der er stadig behov for flere hænder på Vestegnen. Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Herlev søger man en ny erhvervsmægler/partner til at bidrage med at opbygge, vedligeholde og på sigt udbygge EDC Erhverv Poul Erik Bechs position på markedet for erhvervsejendomme, samt sikre et professionelt og værdiskabende samarbejde med kunderne.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS