Taurus Ejendomsadministration kommer ud af 2021 med et resultat på 3,8 millioner kr. mod 4,4 millioner kr. året før.

Taurus Ejendomsadministration har netop offentliggjort sin årsrapport for 2021, som viser en vækst i bruttoavancen på 29 procent til 46,7 millioner kr.

Taurus administrerer nu cirka 13.000 lejemål fordelt på mere end 500 ejendomme over hele landet og er blandt Danmarks største ejendomsadministrationsselskaber med fokus på investeringsejendomme.

Samtidig er antallet af medarbejdere vokset fra 62 til 80 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus og afdelingskontorerne i Søborg og Nykøbing Falster.

– Den fortsatte vækst i Taurus forretning viser, at vores strategi er rigtig. Vi fokuserer fuldt ud på at levere best-in-class ejendomsadministration for professionelle investorer i Danmark, og vi administrerer nu ejendomme for såvel danske som skandinaviske, europæiske og amerikanske investorer for i alt 35 milliarder kroner, siger administrerende direktør og partner Thomas Windtberg, Taurus Ejendomsadministration.

Resultatet før af- og nedskrivninger lander på 5,2 millioner kr., hvilket er i samme niveau som 2020. Resultatet før skat lyder i 2021 på 3,8 millioner kr. mod 4,4 millioner kr. året før.

– Vi ønsker at fortsætte Taurus vækstrejse, men med fortsat fokus på at levere service og høj kvalitet. Vi har i 2021 investeret betydeligt i at udvikle vores organisation, hvilket vi fortsætter med i 2022, og derfor er bundlinjen ikke vokset i takt med omsætningen. Men det er værd at bemærke, at Taurus lønsomhed fortsat er blandt de bedste i branchen, udtaler bestyrelsesformand Peter Winther.

Kundetilgangen i Taurus er fortsat i 2022, og der er allerede indgået administrationskontrakter med flere end 2.000 nye lejemål. Her i foråret har Taurus rundet 100 medarbejdere.

Taurus har med henblik på at konsolidere sin organisation yderligere valgt at optage 3 ledende medarbejdere, Deputy Director Anne Sofie Hovgaard, CFO Jesper Toth Mouritzen og Head of Property Management Jens Langhoff Jørgensen, som aktionærer i virksomheden.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS