Den 1. februar 2018 blev der afholdt rejsegilde på de første 50 boliger i Nye ved Aarhus. Udviklingsområdet ved Aarhus får en dagligvarebutik, når de første 200 huse er beboet og en skole i 2022. Fuldt udviklet skal bydelen have 15-20.000 indbyggere.

Tækker Group står bag udviklingen af nye by Nye ved Elev mellem Lisbjerg og Lystrup. Udviklingen er i gang, og ifølge Århus Stiftstidende forventer direktør Jørn Tækker, Tækker Group, at byen er fuldt udviklet om 30 år. Der skal afleveres 300 huse om året.

- Vi bygger på cirka 60 huse nu. Omkring halvdelen er færdige 1. august, resten 1. januar næste år, siger Jørn Tækker til avisen.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

- Derudover projekterer vi på godt 50 boliger, som vi går i gang med at bygge til foråret og yderligere omkring 150 boliger, som vi starter på i løbet af efteråret, fortsætter han.

En ny skole skal efter planen stå klar til skolestart efter sommerferien i 2022 og erstatte Elev Skole. Byrådet har afsat 235 millioner kr. til skolen. Derudover får bydelen en dagligvarebutik, som Tækker Group selv udvikler. Butikken får fokus på økologi og på mindst muligt emballage., og Jørn Tækker afviser over for Århus Stiftstidende ikke, at den kan blev den første butik i en kæde.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS