Ejendomsselskabet Søren Enggaard har købt Sygehus Nord for 225,8 millioner kr. Sygehuset omfatter 9 ejendomme midt i Aalborg.

Sygehus Nord midt i Aalborg omfatter 45.000 kvm bygninger og 10.000 kvm kælder. Udflytningen til det ny Aalborg Universitetshospital påbegyndes i 2022-2023, og nu har Region Nordjylland indgået aftale om salg af Sygehus Nord. Handlen er en af de største i Aalborg i nyere tid og beløber sig til 225,8 millioner kr. Køber er ejendomsselskabet Søren Enggaard.

- Jeg er ovenud tilfreds med, at vi har indgået aftale om salg af det gamle sygehus til en pris, som er fornuftig. Jeg håber for byen, at der nu kommer et spændende projekt på en grund, som ligger meget centralt i Aalborg, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Region Nordjylland havde efter 2 valuarvurderinger sat et prisskilt på Sygehus Nord, der lød på mindst 200 millioner kroner.

Ifølge udbudsvilkårene overtager køber ejendommen, som den er, og med den nuværende lokalplan som plangrundlag. Derfor er det op til Søren Enggaard i et videre samarbejde med Aalborg Kommune at udvikle lokalplan, ligesom det er er ejendomsselskabet, der står for udviklingen af et fremtidigt byggeri på området.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

Søren Enggaard overtager ejendommen, når Region Nordjylland er flyttet ud af sygehusbygningerne og har tømt dem for inventar. Den forventede overtagelse er i begyndelsen af 2023. Overtagelse skal ske med 3 måneders varsel, men kan dog tidligst ske i starten af 2023.

Med salget af sygehuset har Region Nordjylland taget et vigtigt skridt mod at opfylde den regionale medfinansiering, som regionen skal bidrage til i byggeriet af det ny Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst. Regionens andel er 12,5 procent af byggesummen, hvilket svarer til knap 600 millioner kr.

Senere venter et salg af Sygehus Syd på Hobrovej, der også indgår i den regionale medfinansiering. Salget af Sygehus Syd har dog længere udsigter. Ifølge aftalen med staten om opførelsen af det ny universitetshospital skal dele af sygehuset på Hobrovej fortsat være i brug frem til 2030.

Salget af Sygehus Nord er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter