Svensk selskab med 1.900 danske lejligheder i porteføljen indtager både rollen som bygherre, udlejer og administrator på sine nyeste danske projekter.

For 7 år siden foretog Balder, som er den danske gren af det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder, de første danske ejendomsinvesteringer. Siden har det svenske ejendomsselskab fået mere blod på tanden og etablerede derfor egen projektafdeling i 2017, som i dag består af 9 medarbejdere.

- Som langsigtet investor tror vi på, at vi bedst sikrer en høj kvalitet på alle vores ejendomme ved selv at opføre dem. Vi har både projektudvikling, drift og administration under samme tag, og det gør, at vi lærer lejernes behov og ønsker at kende, samt hvordan vi kan udvikle boliger, der på bedst mulig vis imødekommer disse behov, udtaler Balders danske direktør, Flemming Joseph Jensen.

I juni 2019 meddelte Balder, at deres første danske ejendom – opført i eget regi – stod færdigopført. 5 måneder efter, har selskabet færdigopført endnu en dansk ejendom, nemlig Lavetten, der er placeret i Ørestad Syd og består af 241 lejeboliger.

Sjælsø Management har stået for byggestyringen, og Danielsen Architecture har slået stregerne til byggeriet, der tæller 241 lejeboliger. Lejlighederne varierer i størrelse fra 1-5 værelser, fordelt på 49-176 kvm.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

Lavetten er opført med 8 etager i den nordøstlige del og 4 etager i den sydvestlige del. Den skrånende arkitektur gør, at der kommer sollys ind i gårdrummet, samtidig med at beboerne får en optimal udsigt over de grønne omgivelser.

I tirsdags kvitterede Balder for modtagelsen af de sidste lejligheder fra Sjælsø Management, der har stået for byggestyringen.

- Lavetten er en ejendom af høj kvalitet, og vi er meget stolte af slutresultatet. Vi har lagt vægt på at skabe gennemtænkte planløsninger og livskvalitet i hver en kvadratmeter, og vi glæder os meget til at byde de sidste lejere velkommen i løbet af vinteren. Der skal lyde en kæmpe tak til Sjælsø Management, Danielsen Architecture, Sweco samt vores andre samarbejdspartnere, der har medvirket til realiseringen af Lavetten, fortæller Jacob Hovmøller, projektchef hos Balder.

I Danmark ejer Balder 1.900 lejeboliger fordelt på 8 ejendomme, der har beliggenhed på Østerbro, Havneholmen, ved Amager Strandpark og i Ørestad. Dertil kommer over 1.000 kommende lejligheder, fordelt på 5 ejendomme i Ørestad, Hillerød, Hedehusene og Høje Taastrup, der står klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder blandt andet Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København, såsom Nobis og Plaza.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked