Siden den 1. maj 2019 har DSB via en lovændring haft mulighed for at deltage i projektudvikling af egne ejendomme og arealer. Nu sættes det første projekt i gang i det centrale København.

For de mange tusinde togpassagerer, der dagligt kører ind og ud af Københavns Hovedbanegård, vil området omkring Carsten Niebuhrs Gade være kendt terræn. Det er blandt andet i dette område, at Tivoli Hotel, SEB Bank og Rigsarkivet har til huse, men nu sætter DSB fart på en yderligere udvikling af det attraktive område helt centralt i København.

Området gennemgår i øjeblikket en historisk transformation fra erhvervsdistrikt til et moderne byområde med kontorer, hoteller og ejer- og almennyttige boliger, og i dette koncept passer DSB’s visioner for udviklingen af arealet godt ind, lyder det fra underdirektør i DSB Ejendomme, Jes Transbøl.

NB! Co-working: Kontorhoteller og kontorfællesskaber. Konferencen afholdes d. 4. december 2019.

- Vi vil med projektet understøtte Københavns Kommunes visioner om et tilgængeligt og grønt område. Det vil byde på en ny spændende sydvestvendt pladsdannelse med fokus på grønne og rekreative arealer. Vi vil være med til at åbne området op for københavnerne og byde på nyt liv i det tidligere erhvervsdistrikt med et grønt strøg parallelt med banelegemet, siger Jes Transbøl.

DSB kommer til at levere byggeretterne til projektet, mens investorer vil skulle indskyde kapital til selve udviklingen af ejendommen. DSB’s risiko er dermed begrænset til selve byggeretterne, og der er derfor ingen risiko for selve DSB’s kerneforretning; nemlig at køre tog.

Projektet på Carsten Niebuhrs Gade 10 sendes i udbud til en lang række investorer efter sommerferien, hvor alle interesserede er velkomne til at henvende sig til Catella Corporate Finance.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030