Mere end hvert 4. ledige kontorlokale på Fyn er forsvundet på lidt over et år. I Odense rykker mange virksomheder ud af centrum, hvor der er mangel på nyere og især lidt større lokaler, fortæller 2 lokale ejendomsmæglere.

Antallet af ledige kontor-kvm er nærmest styrtdykket på Fyn, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk.

- I øjeblikket har Fyn det laveste udbud af kontorlokaler siden 2011 – på nær et enkelt kortvarigt dyk i 2018. De seneste 5 kvartaler er udbuddet dykket fra 167.300 kvm til 121.400 kvm eller næsten 28 procent. Målt i forhold til de samlede kontorarealer er udbuddet faldet fra 10,9 procent ved årsskiftet 2020/21 til nu 7,4 procent. Det er stadig lidt højere end landsgennemsnittet på 5,4 procent, men faldet er et af de mest kraftige, vi har set i hele landet, siger Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk.

Aktuelt har Ejendomstorvet.dk et udbud på næsten 8.200 lejemål og ejendomme på landsplan, heraf godt 2.900 kontorlokaler. Af dem ligger 242 på Fyn, langt størsteparten – 191 – i Odense Kommune. I Svendborg er 20 lokaler udbudt lige nu, i Middelfart 15 og i Faaborg-Midtfyn 6 kontorlokaler. I de øvrige kommuner er der 3 eller færre kontorer at vælge imellem på Ejendomstorvet.dk.

Odense: De store projekter. Konferencen afholdes den 19. april 2023.

- Der er bygget meget nyt i Odense de senere år, for eksempel af PFA og Barfoed Group. Mange virksomheder er begyndt at flytte ud i de nye byggerier, for eksmpel i Cortex Park, hvor de er tæt både på den nye letbane og på motorvejen tværs over Fyn. Odense centrum har en del ledige kontorer, men hvis en virksomhed skal bruge 1.000 kvm eller mere, er der ikke meget at vælge imellem. Desuden er en del af de mindre lokaler ikke tidssvarende og ligger i bygninger, som er tæt på at være projektejendomme, der måske skal rives ned eller omdannes til noget andet, siger Morten Rasmussen, partner i Nordicals Odense på Klosterbakken.

- Mange virksomheder, særligt videnstunge som advokater, revisorer og ingeniører, søger moderne kontorer eller flerbrugerhuse med adgang til fælles faciliteter. Vi forventer stigende efterspørgsel på kontorlokaler i Odense, især i centrum, siger Martin Fuhlendorff, erhvervsmægler hos Colliers International med kontor på Tagtækkervej i Odense.

Langt hovedparten af kontorerne på Fyn ligger i Odense Kommune, men også resten af øen nyder godt af både stigende beskæftigelse og udflytning af statslige arbejdspladser.

- Vi mærker især god efterspørgsel af kontorer i Middelfart, og flere byer, for eksempel Svendborg, har fået arbejdspladser fra staten, siger Morten Rasmussen fra Nordicals.

Odense og de 9 øvrige kommuner på og ved Fyn har samlet knap 1,7 millioner kvm kontorer – det svarer til 6,4 procent af landets totale kontorarealer.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS