I februar 2017 stod 202 af i alt 402 lejelejligheder i byggeriet Havneholmen på Aarhus Ø tomme, og 3 måneder senere, mangler 164 lejligheder fortsat at blive udlejet. En del lejligheder ombygges derfor.

Ifølge JP Aarhus står 164 lejligheder i Havneholmen, som består af 5 bygningskroppe på Aarhus Ø, fortsat tomme. Huslejen for en 96 kvm stor 3-værelses lejlighed i Havneholmen kan koste 13.640 kr., hvor en 3-værelses lejlighed på 96 kvm i det almene byggeri Havnehusene koster 9.400 kr.

Havneholmen er ejet af Topdanmark og pensionsselskabet Pensam i fællesskab, og Søren Kempf Holm, administrerende direktør ved Topdanmark Ejendomme, oplyser til JP Aarhus, at man fastholder priserne, men prøver at tilpasse bedre til målgrupperne ved at lave et ekstra værelse med en skillevæg i nogle af lejlighederne.

- Vi er fortrøstningsfulde og regner med at få det hele udlejet, men det er et stort byggeri, så derfor kan det tage noget tid. Det er et nyt område i Aarhus, og nogle af de nye områder i København har den samme problemstilling, indtil man rammer markedet. Samlet set er vi superglade for vores investering, og vi er helt sikre på, at det vil blive en god forretning, siger han til avisen.

Havneholmen udføres i totalentreprise af NCC, med C.F. Møller som arkitekt og Cowi som ingeniørrådgiver, mens Kromann Reumert og Niras er bygherrerådgivere. De første boliger stod klar til indflytning i starten af april 2016. Lejlighederne i byggeriet er mellem 74 og 145 kvm store og har mellem 2 og 5 værelser. Datea står for udlejningen af lejlighederne.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND