I 1. halvdel af 2018 har 975 ejerlejlighedsejere solgt adressen videre i en såkaldt familieoverdragelse, mens 746 sommerhuse har haft samme skæbne. En forholdsvis lav offentlig vurdering på de fleste ejerboliger gør fortsat familieoverdragelse fordelagtig.

I årets første halvdel har 975 ejerlejlighedsejere nemlig solgt adressen videre i en såkaldt familieoverdragelse, mens 746 sommerhuse har haft samme skæbne. Det viser nye tal fra Boliga.

- Rigtig mange danskere har en sund økonomi med luft til for eksempel et sommerhus i øjeblikket, og samtidig er der i mange tilfælde en forholdsvis lav offentlig vurdering på de fleste ejerboliger. Det betyder, at en familieoverdragelse er ret fordelagtig, siger Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom hos Nykredit.

NB! Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes d. 9. oktober 2018.

- Den nye ejer i familien kan nemlig belåne sommerhuset eller ejerlejligheden på basis af den højere markedsværdi, og dermed ofte kun have behov for realkreditlån og altså ikke det relativt dyrere banklån, uddyber hun.

En stor bid af den økonomiske fordel vil forsvinde
Selvom der i første del af 2018 er solgt flere sommerhuse videre i familien, end der blev i første del af 2017, har de senere år ifølge tal fra Boliga været præget af et højere antal familiehandler, end vi så i slutningen af 00'erne og i starten af 10’erne.

Og når det kommer til ejerlejlighederne, der sælges videre indenfor familiens egne rækker, har de senere år og i særdeleshed første halvår 2017 også trukket omkring eller mere end dobbelt så mange familiehandler som for 5-10 år siden.

Men ifølge Mira Lie Nielsen fra Nykredit er udsigten til, at de særligt fordelagtige familieoverdragelser mindskes heller ikke langt væk.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

- Når de nye offentlige vurderinger begynder at tikke ind fra april 2019, ventes de især for ejerlejligheder at blive markant højere, end de er i dag. Og selvom nedslaget ved familiehandler i den nye ejendomsskatteaftale hæves fra 15 procent til 20 procent, så vil en stor bid af den økonomiske fordel forsvinde, siger hun til Boliga.

- Står man derfor i dag og ved, at man inden for de kommende par år ønsker en forældrekøbt lejlighed solgt til sit barn, så er mit klare råd at kontakte banken nu i stedet for at vente.

Se hvor mange, der sælger boligen videre i familien her:

Ejerlejligheder

Sommerhuse


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS